Leder: Vi savner en plan for at åbne samfundet

Så røg de yngste børn tilbage på skolebænken.

De strålede over en bred kam ved gensynet med kammeraterne, og lærerne strålede med. Og mon ikke også en hel del småbørnsforældre har pustet lettet ud ved ikke længere at skulle agere blæksprutte med pasning af job og bistand med skolearbejdet på flere niveauer fra en placering ved spisebordet?

Statsminister Mette Frederiksen var på plads i den smilende kreds, men da spørgsmålet om tilbagevenden for de øvrige elever blev lanceret, slog hun fast: - Vi kan tage de ældre elever tilbage i skolen, når vi har en fuldstændig epidemikontrol.

”Fuldstændig kontrol”, lyder ildevarslende. Ikke kun for undervisningssektoren, men hvis det er regeringens tilgang til en åbning af samfundet generelt, risikerer vi at rende ind i problemer - både økonomisk og i forhold til at fastholde opbakningen til restriktionerne.

Vi har nu igen stået sammen mod coronaen i flere uger i træk. Vi har holdt ud - det skal vi! - og resultatet ses med faldende smittetal.

Det har været og er en hård tørn. Og skal vi bevare motivationen og komme hårdt pressede grene af erhvervslivet i møde, er det nødvendigt at tale om planer for åbning.

Vi må efterhånden ligge inde med data - eksempelvis fra smitteapp’en - der gør det muligt at kortlægge, hvor smitten har sine bedste kår for at brede sig, og hvor den har problemer med at springe. Og så må det kunne vurderes, hvad der med præcise retningslinjer kan gives o.k. til, og hvad vi skal holde os fra - så vi kan få gang i det samvær og de hjul i samfundet, der er forsvarligt. For det er da for tåbeligt at holde isenkræmmeren lukket, hvis det store problem med smitten er i kirken.

Vi må desuden ind og vurdere, om der kan foretages lokale eller regionale åbninger. Hvorfor skal en skoleelev fra Støvring blive hjemme, hvis problemet med smittetrykket ligger i Køge? Når vi uden at ryste på hånden kunne lukke hele Nordjylland ned for at begrænse smitten, hvorfor kan vi så ikke åbne områder, hvis smittetallet er hamret i bund?

Vi skal selvfølgelig ikke bare åbne samfundet hovedløst. Så kan det gå rigtig galt - bare se til England. Og respekt for, at situationen langt fra er stabil, hvad den seneste stigning i kontakttallet har vist.

Men det er på sin plads, at regeringen diskuterer og fremlægger kreative planer for at åbne det, der er muligt og forsvarligt - og går efter at realisere dem. Det giver lys i mørket og pejlemærker for erhvervsliv, kulturliv og privatliv.

At afvente ”fuldstændig kontrol” virker en kende for defensivt, demotiverende - og alt for dyrt. Lad os sande, at coronaen ikke er noget, vi sådan lige slipper af med - og handle fornuftigt derefter.