Seksuel udnyttelse af mindreårige

Mand anholdt og sigtet for overgreb mod steddatter

Ved et grundlovsforhør lørdag blev manden varetægtsfængslet i foreløbig fire uger

Arkivfoto
Arkivfoto Lars Pauli

Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:03

NORDJYLLAND: En 33-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. Han er sigtet for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje med sin steddatter.

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi, Thomas Klingenberg, som fortæller, at manden blev anholdt fredag eftermiddag.

Overgrebene på steddatteren, som er født i 2009, skulle være sket på familiens bopæl i henholdsvis Nordjylland og på Fyn i perioden fra 1. januar 2015 til 17. maj 2021.

Manden erkendte sig i Retten delvist skyldig i forholdene.

- Han erkender sig skyldig i den del, der hedder andet seksuelt forhold end samleje. Han nægter sig skyldig i samleje, fortæller anklageren.

Ved grundlovsforhøret, som blev holdt for lukkede døre, blev den 33-årige mand varetægtsfængslet i fire uger, frem til 18. juni. Han kærede ikke fængslingen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden