Mand kørte ind i skolebus: Fløjet med helikopter til sygehuset
Alle skolebørn slap uskadt fra uheldet og blev afhentet på stedet
Opdateret kl. 17:10
VILLERSLEV: Det var formentlig uopmærksomhed, der gjorde, at en 27-årig mand fra lokalområdet fredag eftermiddag kørte op bag i en skolebus.
Uheldet skete i krydset ved Oddesundvej og Gudnæsvej mellem Koldby og Hurup.
Midt- og Vestjyllands Politi fik et opkald om ulykken på 112 klokken 14:48.
Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, fortæller, at der var børn i skolebussen, men han kender ikke antallet.
- De er alle uskadte og er alle afhentet af pårørende på stedet, siger han.
Den 27-årige mand er fløjet med lægehelikopter til sygehuset i Aalborg.
- Det er ikke kritisk, da han selv kunne komme ud af bilen, men han er fløjet til undersøgelse, og han klagede blandt andet over ondt i benene, siger Ole Vanghøj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.