Røveri

Mand truede kvinde til at køre sig rundt i Aalborg - det fandt hun sig ikke i

Først stjal han et el-løbehjul - så forsøgte han succesløst at kapre en bil

En mand forsøgte at kapre en kvindes bil - det gad hun ikke. Nu leder politiet efter manden. Foto: Arkiv

En mand forsøgte at kapre en kvindes bil - det gad hun ikke. Nu leder politiet efter manden. Foto: Arkiv

AALBORG:Nordjyllands Politi er på jagt efter den mand, der søndag aften røvede en 27-årig for et el-løbehjul og formentlig forsøgte at true en kvinde til at køre ham til Kastetvej i Aalborg.

Det hele startede klokken 22.16 på Vingårdsgade i Aalborg. Her blev en 27-årig mand frarøvet et elektrisk løbehjul, som han tidligere på aftenen havde lejet.

Cirka tre kvarter efter var den gal igen - en mand med samme signalement, som ham der stjal el-løbehjulet, forsøgte gennem trusler at overtale en kvinde til at køre ham fra fra Urbansgade til Kastetvej i Aalborg.

Den plan slog helt fejl.

Kvinden råbte op, indtil manden var skræmt ud af hendes bil. Herefter stak han af på et el-løbehjul.

Det får Nordjyllands Politi til at kæde de to begivenheder sammen.

Manden beskrives som 20-30 år med mørkt hår og mørke jeans.

Nordjyllands Politi opfordrer til, at man kontakter dem på 1-1-4, hvis man har set noget i forbindelse med de to episoder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst