Coronavirus

Masseaflivning af mink udsat til torsdag

Aftalen mellem minkavlere og fødevarestyrelse om erstatning er endnu ikke i hus

Hele dagen har det tilkaldte mandskab stået klar til at påbegynde aflivningen, men omkring kl. 15 blev indsatsen aflyst.

Hele dagen har det tilkaldte mandskab stået klar til at påbegynde aflivningen, men omkring kl. 15 blev indsatsen aflyst.

NORDJYLLAND:Den planlagte aflivning af en million mink som led i covid-19-bekæmpelsen over de kommende uger skulle være påbegyndt i dag, onsdag.

Imidlertid var forhandlingerne mellem minkavlernes organisation og Fødevarestyrelsen om størrelsen på den erstatning, avlerne skal have som følge af deres tab, midt på eftermiddagen endnu ikke tilendebragt, og det fik chef for VeterinærNord i Fødevarestyrelsen Flemming Kure Marker til ved 15-tiden af afblæse dagens aktion.

- Hvis vi skal i gang i dag, skal det være her senest midt på eftermiddagen og ikke meget senere end klokken 15 i dag, sagde han med henvisning til lysforholdene tidligere til NORDJYSKE.

Der er sat mere end 100 personer på den omfattende opgave, det bliver at aflive en million mink.

Der er sat mere end 100 personer på den omfattende opgave, det bliver at aflive en million mink.

Dermed måtte mere end 100 personer hidkaldt for at tage fat på den omfattende opgave tage arbejdstøjet af med foreløbig uforrettet sag. I morgen kl. syv vil de være på plads igen, ifølge Flemming Kure Marker under forudsætning af, at der er landet en kompensationsordning.

- Det er det, vi håber på og planlægger efter, siger han.

Spurgt om, hvorvidt det ikke har været en frustrerende ventetid, siger VeterinærNords chef:

- Jo, det kan man da godt sige, men sådan er det at arbejde i det politiske system, så kan noget, som det her ske, siger Kure Madsen, der samtidig udtrykker forståelse for, at det trækker i langdrag.

- Det er jo mange millioner kroner på spil, så tingene skal være i orden, siger han.

Blandt sagens hovedpersoner, minkavlerne, er der et stort ønske om en snarlig afgørelse, og avlere, NORDJYSKE har talt med, udtrykker stor frustration over, at spørgsmålet om kompensation i den grad trækker ud, efter at de allerede sidste torsdag fik besked på, at deres besætninger skulle slås ned.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.