Erhverv

Medie: Minkavlere risikerer at betale dele af erstatning tilbage

Erstatningen er godkendt af EU, men i en helt anden størrelse end den, der er på tale nu

Erstatningen til minkavlerne er erhvervsstøtte, og den slags skal godkendes af EU - og er blevet det. Men hvis EU trækker godkendelsen, så risikerer minkavlerne at stå med håret i postkassen.
Erstatningen til minkavlerne er erhvervsstøtte, og den slags skal godkendes af EU - og er blevet det. Men hvis EU trækker godkendelsen, så risikerer minkavlerne at stå med håret i postkassen. Arkivfoto: Henrik Bo

Erstatningen til de minkavlere, der fik slået deres dyr ned under corona-epidemien, er gået hen og er blevet endog meget større end oprindeligt tænkt. 

Fra omkring 13 milliarder kroner til 30 milliarder.

Nu siger eksperter i EU-ret så, at minkavlerne risikerer at skulle betale en del af erstatningen tilbage. Det fortæller Zetland.

Problemet er, ifølge de eksperter, mediet har talt med, at EU i sin tid godkendte en erstatning i størrelsesordenen 13 milliarder kroner. 

Godkendelsen fra EU er nødvendig, fordi der er tale om statsstøtte til erhvervsdrivende. Nu står regningen så til at blive mere end fordoblet, blandt andet fordi skindprisen, som avlerne får erstatning ud fra, er blevet sat væsentligt op, siden sagen tog sin begyndelse.

Og det kan altså blive et problem, hvis det viser sig, at den skindpris er for høj - som nogen har argumenteret for, at den er. Under alle omstændigheder er reglerne sådan, at hvis budgettet bliver overskredet med mere end 20 procent fra det oprindeligt godkendte beløb, skal der en ny EU-godkendelse til.

- Og hvis kommissionen ikke vil godkende det, så er der jo ikke en EU-retlig godkendelse, der siger, at vi må give alle de her milliarder i støtte. Og så vil det jo i princippet være ulovlig statsstøtte. Eller måske endda uforenelig statsstøtte, siger Pernile Wegener Jensen, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, til Zetland.

Fødevareministeriet siger til Zetland, at EU har godkendt den høje skindpris, så man regner ikke med, at den skulle give problemer. 

Men Danmark kan få et problem alligevel, siger eksperter til Zetland, fordi en kommission har beregnet en rimelig skindpris til 247 kroner pr. skind - og to uafhængige markedsanalyser har sat prisen "væsentligt lavere" end de 333 kroner, erstatningerne er beregnet efter.

I det tilfælde kan EU vælge at kalde godkendelsen af erstatningen tilbage, fordi godkendelsen så er sket på et faktuelt forkert grundlag.

Hvis EU vælger at forlange dele af erstatningen tilbage, fordi den bliver set som ulovlig erhvervsstøtte, så bliver det med renters rente, siger Pernille Wegener Jensen til Zetland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden