Meninger eller resultater - hvad vil du helst have?

Pernille Weiss skriver første søndag i hver måned om sit arbejde i EU. Medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. E-mail: pernille.weiss@-europarl.europa.eu.
Meninger eller resultater? Hvad vil du helst have? For du kan som bekendt ikke få i både pose og sæk.
Vil du helst stemme på en politiker til Europa-Parlamentet, som stemmer efter følgende logik: “I får ret, jeg får fred og høster nogle nemme point på de sociale medier”. Eller vil du hellere have en politiker, som af og til stemmer, så vedkommende får point på kreditkontoen blandt sine kollegaer? Point der senere kan veksles til reel indflydelse og gode resultater for det land og de vælgere, vedkommende repræsenterer?
JEG ER den sidste af slagsen.
Det tør jeg godt indrømme, og det er også det, jeg til enhver tid vil gå til valg på. Det lærte jeg tilbage i slut 90’erne som amtsrådspolitiker, hvor vi måtte være ærlige over for den kendsgerning, at vi ikke kunne blive ved med at have mange små sygehuse udover hele Fyn.
Vi måtte træffe det svære valg at lukke nogle og omfordele, hvor hvilke specialer skulle placeres, hvis ikke det skulle koste menneskeliv, patientkvalitet og arbejdsmiljø amt penge der ikke var at finde i de offentlige kasser dengang.
DET BLEV jeg advaret imod at sige åbent og ærligt, ligesom jeg fik kritik for at sige, hvordan jeg så på fremtidens sygehusplan. Det ville koste mig stemmer, var den kyniske påstand, hvis jeg var en af de første som sagde det umiddelbart upopulære. Jeg - og et par stykker mere fra amtsrådet - gjorde det modsatte og vandt kun flere stemmer til det næste valg. For vælgerne er ikke jo blinde. De kan godt se, at kvalitet og penge ikke er uproblematiske størrelser at få til at hænge sammen i det moderne sundhedsvæsen. Og de fleste kan godt høre, når politikere taler udenom, ikke tør gå foran og tage nødvendige beslutninger eller indgå kompromisser med andre partiers politikere, man nødvendigvis ikke dele værdier eller ideologier med. På den høje hest er hænderne rene, men indflydelsen på hestens retning og tempo har du ikke.
DEN LÆRLING kom tidligt i min politiske karriere og har fulgt mig lige siden også da jeg i 11 år havde min egen virksomhed, som rådgav politikere i sundhedsvæsnet. I rollen som Europaparlamentariker siden 2019 har det været min taktik i det politiske arbejde. Det var mit løfte til vælgerne at være en borgerlig stemme, der arbejder og skaber resultater, hvor det er muligt som eneste dansker i den største gruppe EPP. Især når man som jeg er repræsentant for et lille, velfungerende og rigt land, som mange af de andre og store lande misunder, og derfor kan have en tendens til ikke at ville høre på. Både i EPP og i resten af parlamentet.
ER DET nemt? Nej, det er det ikke!
Vi lever i en tid, hvor de digitale nyhedsstrømme og sociale medier hurtigt spinner én fastlåst vinkel og hvor stråmænd kan sprøjtes ud i en lind strøm. Det har gjort det endog meget nemt for politiske modstandere og ngo’er, som enten går socialistiske eller særlige industriers ærinder at drille og nogle gang have succes med at slå en kile ind mellem dig og din egen politiske familie. For det er jo desværre sådan, at: “I Bruxelles kan ingen høre dig skrige”. Heller ikke, når du forsøger at forklare noget, som er langt mere kompliceret end fremstillet og hvor netop stråmænd laves ved at plukke i de ofte rigtig mange ændringsforslag, der ligger ved hver en sag. Når det sker - så gør det ondt. Man føler, at man råber i modvind og det er aldrig en god oplevelse.
DET HAR jeg oplevet nogle gange ud af de nok over 2000 afstemninger, jeg til dato har deltaget i som medlem af Europa-Parlamentet. Det er nok uundgåeligt og normalt ville jeg også bare sige pyt. Men når sådanne små fjer bliver til skingre, fede høns, gør det endnu mere ondt.
DER ER dog ingen tvivl om, at sådanne - få - skovsnegle, er værd at sluge. For mig har det altid været vigtigt at være grøn i handlinger og resultater end alene i meninger og markeringer. Du laver lovgivning i Europa-Parlamentet og i det spil vinder du kun, hvis du er en god holdspiller, der også giver andre det, der er vigtigt for dem, hvis du selv skal få dine stik hjem.
DET ER noget, som især folkevalgte lokalpolitikere kender. Som byrådsmedlem afsløres du i det nære demokrati, hvis du er solist mere end du er holdspiller Der tager ansvar og finder kompromisser med kommunernes altid trængte økonomi og borgernære opgaver. Og som sagt, er det også virkeligheden for os, der er valgt ind i Europa-Parlamentet.
UDEN AT nævne navne, så kan man dele mine kolleger op i to grupper:
Den ene er populær i hjemlandet og på de sociale medier, fordi vedkommende altid indtager de umiddelbart sympatiske standpunkter - men får aldrig rigtig sat fingeraftryk på egentlig lovgivning eller får store forhandleropgaver, hvor man selv sidder direkte med hænderne på lovgivningsmaskinens tastatur.
Og så er der os andre. Dem, der er langt bedre end mig, fordi de er mere erfarne og har siddet i Parlamentet i længere tid end mig.
AT LAVE god lovgivning for hele EU og samtidigt tjene sit lands interesser er et håndværk, som man lærer ved at få lov til at gøre det. Gør man det, kan man udvikle sit netværk af kollegaer og interessenter, der ved hvad der skal til for at lykkes.
Du bliver en attraktiv politiker at arbejde for og arbejde med. At have en ydmyg ”håndværkertilgang” er nøglen til succes. Se bare på min kollega Christel Schaldemose. Hun er en ægte rollemodel og jeg har lært meget af at følge hendes arbejde.
DET ER klogt af Socialdemokratiet at vælge hende som spidskandidat.
Om jeg selv bliver det, ved jeg endnu ikke.
Men hvis jeg bliver, så er det som ”håndværker” mere end som en ”holdningsmaskine”.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.