Turisme

Millionbeløb til bæredygtig turisme: Nordjylland skal måle sig med Island og Norge

Destination Nordvestkysten skal med ny bevilling fremme bæredygtig turisme og nytænke måden at tænke bæredygtig turisme på

Geografisk strækker Destination Nordvestkysten sig over 250 km kyst - Fra Hirtshals i nord til Thorsminde i syd. Arkivfoto: Torben Hansen

Geografisk strækker Destination Nordvestkysten sig over 250 km kyst - Fra Hirtshals i nord til Thorsminde i syd. Arkivfoto: Torben Hansen

NORDJYLLAND: Målet er at bringe antallet at overnatninger langs Vestkysten i løbet af 2023 tilbage på niveauet i 2019, som var et rekordhøjt år for overnatninger i Danmark. Derudover skal turister smide flere penge og skal gæste landet hele året rundt.

Det kræver mere international markedsføring og et tæt samarbejde med lokalbefolkningen, siger Peter Krusborg, direktør i Destination Nordvestkysten i en pressemeddelelse.

”Fremtidens turister langs Vestkysten ønsker, at service, oplevelser og mødet med lokalområdet samlet set opfattes bæredygtigt. Naturen må ikke virke slidt af turismen, den sociale og økonomiske bæredygtighed i lokalområdet skal kunne ses – og turister vil gerne tæt på lokalbefolkningen og have autentiske oplevelser.”

Til det arbejde har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bevilliget 11 millioner kroner til Destination Nordvestkysten, som er et turismesamarbejde mellem kommunerne i Hjørring, Jammerbugt, Holstebro, Lemvig og Thisted.

Projektet over tre år med udgangspunkt i erfaringer fra udlandet udvikle metoder og værktøjer, der kan bruges i alle landets destinationsselskaber til at måle bæredygtighed i turismen.

Gentænk bæredygtighed

I samme bevillingsrunde blev Danske Destinationer, som er brancheforening for de 19 destinationsselskaber, der tegner turismen fra Gedser til Skagen, bevilliget 2,9 millioner kroner. Her ser man genstarten af turismen efter corona, som en oplagt mulighed til at kunne håndtere internationale gæster og gøre dansk turisme mere konkurrencedygtig på den lange bane.

”Viljen til bæredygtighed inden for turisme er stor, men vi mangler et fælles sprog og forståelsesramme for, hvad bæredygtighed egentlig er. Det handler om meget mere end at genbruge sine håndklæder og skifte plastikflasken ud med glaskarafler", siger Jens Müller, formand for brancheforeningen Danske Destinationer, i en pressemeddelelse.

Foreningen vil finde en løsning på at vurdere den tilstanden i den danske turisme, så den ikke kun indebærer et målbart resultat på antal overnatninger og omsætning, men ligeledes kan inkludere en måling på, hvor godt turismen klarer sig i et bæredygtigt perspektiv.

Destination Himmerland og brancheorganisationen Danske Destinationer vilruske op i den bæredygtige turisme i hele Danmark, så niveauet måler sig med de nordiske naboer. Arkivfoto: Torben Hansen

Destination Himmerland og brancheorganisationen Danske Destinationer vilruske op i den bæredygtige turisme i hele Danmark, så niveauet måler sig med de nordiske naboer. Arkivfoto: Torben Hansen

Som Island og Norge

I Norge har turismeerhvervet i mange år lænet sig op ad retningslinjerne i ”Standard for bæredygtige rejsemål”, i Helsinki har platformen ”Think Sustainably” trukket priser hjem og i Island, har den bæredygtige turismeskat, der geninvesterer penge i infrastruktur og naturbevarelse, været med til at understøtte lokalsamfundet og samspillet mellem turisme og natur.

”Vi skal væk fra kun at måle vores turisme i antal overnatninger og døgnforbrug. Vi skal forme vores succeskriterier, så de også favner økonomisk bæredygtighed i lokalsamfundet med fokus på lokalt turismeejerskab, brug af lokale fødevarer og lokal handel”, siger Jimmi Stæhr-Petersen, som er direktør i Destination Himmerland, som samarbejder med Danske Destinationer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.