Monarki med mislyde: Skal finde plads til menneskeligheden

Gennem fire sæsoner og i alt 40 afsnit har serien givet et billede af livet inden for murene i det britiske kongehus - koncentreret om dronning Elizabeths liv op til kroningen i 1953 og hendes efterfølgende regeringsperiode.

Fiktion, naturligvis, men serien, der anslået har kostet i omegnen af 1,4 mia. danske kroner, har høstet masser af roser for sin flotte scenografi, skuespilpræstationerne og sine nedslag i historisk vigtige hændelser for både kongehus, Storbritannien og resten af verden. Og så har serien formået at sætte fuld fokus på monarkiets styrke og svagheder - og ikke mindst de menneskelige omkostninger, det har, når ”The Crown” som institution og form til hver en tid overtrumfer følelser, identitet og integritet.

Det vil give ballade, når menneskelighed knægtes. Og det har det gjort i form af utroskab, umulig kærlighed, skilsmisser, druk, ensomhed, spiseforstyrrelser, svigt og jalousi. Noget er naturligt nok holdt mere eller mindre inden for egne royale vægge, andet har huseret som rygter, noget er røget i medierne - og toppen var vel nok årene med det tragiske drama omkring prins Charles og prinsesse Diana.

Og mon ikke elskere af ”The Crown”-serien har spidset ører og nikket bekræftende til hinanden med en ”nu er den gal igen”-mine, da prins Harry og hans hustru Meghan Markle gik på tv og lod sig interviewe af ”dronningen af talkshows”, Oprah Winfrey, vedrørende deres brud med kongehuset. Parret har følt sig svigtet - personligt og økonomisk - og har efter eget udsagn oplevet racisme i forhold til, hvilken farve deres søn mon ville have (idet Meghans mor er sort).

Derfor har parret nu endeligt brudt forbindelsen til det britiske kongehus og vil hellige sig livet i USA.

Kongehuset har udsendt et svar med en beklagelse og vilje til at undersøge de barske anklager. Hvor langt, det rækker, er svært at spå om. Men det står klart, at en modernisering er nødvendig. Om man er tilhænger af monarkiet eller ej, vil det være svært at argumentere for at bevare og bekoste en institution, hvor mennesker knuses, fordi der er begrænset eller ingen plads til menneskelighed, da facaden skal holdes. Ikke mindst i 2021, hvor netop retten til egen identitet står højt på dagsordenen.

Hvis briterne er i tvivl om, hvordan den modernisering kan gennemføres uden at sælge helt ud af det royale sølvtøj, kan de jo kigge til Danmark. I det danske kongehus er deltagelse i samfundet, øget åbenhed og fornyelse kørt ind som en naturlighed gennem de seneste år, og der er plads til både en Mary og en Marie. Det er et eksempel på, at et monarki ikke behøver at tabe pusten og respekten ved at være i øjenhøjde med sin befolkning - snarere tvært-imod.