Morsom og dybt gribende - oh yeah, det er Aakjær

Annika Aakjær

- Man ser mere af himlen, når man ligger ned...

I langt det meste af en time har Annika Aakjær med uhyre stort talent og helt perfekt timing spillet på det morsomme og underfundige.

Hun har gjort opmærksom på, at hun ikke har været på Nibe Festival, siden hun gik ud af 1.g, "og det er alligevel fire år siden".

Annika Aakjær er ikke meget for at danse: "Man skal passe meget på ikke at komme til at danse med underlivet ligesom Thomas Helmig - det er det jo kun Helmig, der kan". Foto: Martin Damgård

Hun har foretaget flere små, muntre Gallup-undersøgelser for at finde ud af, hvem der har oplevet at sidde og græde bag et bilrat - og hvad der skal skal til for at skabe en perfekt kæreste.

Og så lægger hun ikke skjul på, at hun har udtænkt ikke bare sit hidtil bedste rim, men verdens bedste rim i det hele taget. Og hun giver os tid til at vænne os til, hvor genialt det er: "Du kan charmere en dør til at tro, at den aldrig har været åbnet før" (til en sang om at blive særligt glad for en anden gæst til en fest).

Annika Aakjær med band havde godt fat i publikum i et tætpakket telt på Blå Scene. Foto: Martin Damgård

Undervejs er det endda lykkedes hende at bekæmpe (eller i det mindste kæmpe mod) to af sine største personlige barrierer. Dels bryder hun ikke om at danse. Dels holder hun bestemt ikke om store folkemænger. 

Ikke desto mindre bruger hun flere numre til at danse rundt nede blandt publikum - til sidst til den dybt gribende "Gode nyheder" om at være strakt til jorden uden at vide, om man bliver den samme igen efter sygdommen. Og det er så dér, linjen med himlen dukker op.

Annika Aakjær stillede - blandet meget andet - med et rim, der ikke bare er hendes bedste, men - efter egen mening - måske verdens bedste. Foto: Martin Damgård

Lige dér brænder hun for alvor igennem som den både morsomme og underfundige og dybt charmerende og ikke mindst rørende kunstner, hun er. I et helt forrygende aldeles betagende mix af eftertænksomme tekster og bundsolide, stærkt iørespringende melodier. 

Respekt for en stor kunstner, der skiftevis kan én til at le og frydes. 

Ikke uden grund får indpiskerne på Blå Scene, Jonny Hefty og Jøden, Aakjær til at rime på et anerkendende "oh yeah".

- Man ser mere af himlen, når man ligger ned, lyder det i den trodsige "Gode nyheder", skrevet på et tidspunkt, hvor Annika Aakjær har været allerlængst nede. Foto: Martin Damgård

Annika Aakjær på Blå Scene på Nibe Festival torsdag eftermiddag.