Leder

Nej til håndboldtilskuere: Symbolpolitik af værste skuffe

21 håndboldkampe ser ud til at være blevet ofret i et taktisk og ikke sundhedsfagligt begrundet politisk spil

Hvad er forskellen på en koncert og en håndboldkamp, spørger Nordjyskes lederskribent. Arkivfoto: Martin Damgård

Hvad er forskellen på en koncert og en håndboldkamp, spørger Nordjyskes lederskribent. Arkivfoto: Martin Damgård

Det er utroligt glædeligt, at danskerne omsider atter kan gå til koncert, se en film i biografen eller nyde en forestilling i teatret. Kulturlivet har gispet efter vejret under corona-nedlukningen, og det var ved at være sidste udkald, hvis ikke hjertestarteren skulle i brug.

Heldigvis har Danmark overordentlig godt styr på pandemien, så man med god samvittighed kan genåbne kulturlivet - under forudsætning af coronapas, afstand og afspritning. Derfor giver det heller ingen mening overhovedet, at aftalepartierne i Folketinget specifikt har valgt at udelade idrætsklubberne fra at invitere publikum til deres indendørs forestillinger.

23. april meldte Ekspertgruppen for store begivenheder ud, at man ikke så noget problem i at åbne for 500 siddende tilskuere til sportsbegivenheder. Den anbefaling har politikerne valgt at vende det døve øre til - uden at argumentere for hvorfor.

Det lugter i den grad af en studehandel, hvor de borgerlige partier har presset på for den størst mulige genåbning, mens regeringen har trukket i den anden retning og derfor har brugt idrætslivet som et lod på deres vægtskål. Vel at mærke uden at have nogen sundhedsfaglig begrundelse i baghånden.

Hvis argumentet er, at man fortsat er nødt til at holde samfundsaktiviteten nede, svarer det til en dråbe i havet at bruge den indendørs idræt som værktøj. De fleste rækker er enten nedlukkede eller afsluttede, så vi taler reelt om 21 håndboldkampe og et par basketball-opgør.

I Jutlander Bank Arena i Gigantium, hvor Aalborg Håndbold spiller sine hjemmekampe, er der i øvrigt plads til 5000 tilskuere, og det giver mulighed for masser af luft og afstand mellem de enkelte tilskuere. Væsentligt mere end i den lille biograf- eller teatersal - for slet ikke at tale om på en bar i Jomfru Ane Gade.

Tidligere i pandemi-forløbet har både håndbold- og ishockeyklubberne haft 500 tilskuere inde, uden at der har været dokumenteret spredning af covid-19. Det har sporten måske også været for dårlige til at minde politikerne om i den seneste tid, hvorfor de er blevet glemt i processen.

Det forstærker kun fornemmelsen af, at der hverken er hoved eller hale i den genåbning, der pågår. Det er urimeligt overfor de professionelle idrætsklubber, der nu i mere end et år har været frataget en stor del af deres indtægtsgrundlag og fortsat venter på besked om, hvor mange penge de kan få via den såkaldte kompensationsordning for kulturlivet.

Til sidst en opfordring til kulturminister Joy Mogensen (S) om at komme ud af busken og tage sin rolle som idrættens minister alvorlig. Endnu engang har hun været skræmmende usynlig i en sag, hvor hun burde tage idrættens parti.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.