Folk anmelder ulovligt fyrværkeri - især i Nordjylland
TV 2 har spurgt landets politikredse om, hvor mange anmeldelser om ulovlig brug af fyrværkeri, de har fået
Opdateret kl. 17:33
Nordjyder er blandt de danskere, der har sværest ved at holde fingrene fra lageret af fyrværkeri, som kun må fyres af 31. december og 1. januar. Det må være konklusionen, efter TV 2 har spurgt alle landets 12 politikredse om, hvor mange anmeldelser om fyrværkeri i utide, der er kommet ind.
Her fører Nordjyllands Politi nemlig med 107 anmeldelser om ulovlig brug af fyrværkeri, mens Københavns Politi kommer på andenpladsen med 99 anmeldelser. I København er det tal dog nået på kortere tid end i Nordjylland; de 99 anmeldelser er siden 27. december, mens taller i Nordjylland er siden 15. december.
Til sammen har de 12 politikredse modtaget 495 anmeldelser, har TV 2 gjort op.
I Danmark er det lovligt at afskyde konsumfyrværkeri i forbindelse med nytårsaften. Konsumfyrværkeri er fyrværkeri, der må anvendes af almindelige forbrugere, men kun i en begrænset periode.
Du må købe fyrværkeri i perioden fra 15. december til og med 31. december.
Du må bruge fyrværkeri i perioden fra 31. december til og med 1. januar.
Alt fyrværkeri, som bliver solgt til almindelige forbrugere, skal være CE-mærket. Fyrværkeri til salg i Danmark skal desuden have en dansk brugsvejledning, som er nem at læse og forstå.
SikkerhedsstyrelsenDet betyder dog ikke, at landets betjente har været på overarbejde med at skrive bøder ud, for der er kun rejst 16 sigtelser efter fyrværkeriloven i hele landet.
Også her fører Nordjyllands Politi, idet de fire sigtelser er fra den nordligste politikreds, et lige så stort tal som i Jyllands sydligste kreds, idet Sønderjyllands Politi også har sigtet fire personer.
Når der ikke er flere sigtelser trods det temmelig meget større antal anmeldelser, så skyldes det langt hen ad vejen politiets prioritering af ressourcerne.
- Vi rykker naturligvis ud, hvis der bliver skudt efter personer, biler eller andet, men vi kan ikke køre ud hver gang, siger vagtchef David Buch fra Nordsjællands Politi til SN.dk.
En af sagerne fra Nordjylland stammer fra Vester Thorup, hvor Allan Holm Kristensens postkasse blev sprængt i luften lillejuleaften. Eksplosionen var så voldsom, at et vindue inklusive vindueskarmen blev ødelagt.
Her sendte politiet en patrulje, men måtte umiddelbart opgive at gøre med ved sagen.
- Det er desværre meget svært at finde ud af, hvem der har gjort sådan noget, hvis ingen har set hvem der har smidt - hvad vi antager er et kanonslag - i postkassen. Men vi har sikret de spor, vi kunne, lød det juledag fra vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.