Storm rammer Danmark: Nordjylland slipper for den værste blæst

Store dele af resten af landet bliver dog rusket godt igennem i dagens løb

Arkivfoto: Ole Iversen <i>Ole Iversen</i>

Arkivfoto: Ole Iversen Ole Iversen

NORDJYLLAND:Mens den sydlige del af landet ser ud til at blive godt og grundigt rusket igennem af et kraftigt blæsevejr med vindstød op til hård kuling, så ser det ud til at Nordjylland slipper billigst fra blæsevejret denne torsdag.

I hvert fald spår Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, at det i Nordjylland "blot" vil blive tale om et mindre kraftigt blæsevejr med i første omgang frisk vind fra nordvest, som dog efterhånden drejer til vest og tiltager til jævn til hård vind - men altså ikke noget i nærheden af hård kuling, som resten af landet kan se frem til.

Natten til fredag skulle det så klare noget op, og der kan komme byger stedvis med hagl, lyder det i dagens første prognose fra DMI.

Nogenlunde samme billede tegner sig, når DMI på sin hjemmeside beskriver et nyt voldsomt blæsevejr, som rammer Danmark fredag aften og natten til lørdag.

Det hele skyldes, at endnu et kraftigt lavtryk tager turen frem mod Danmark vestfra, og det har fået vejrprognoserne til at antyde, at det særligt fredag aften og natten til lørdag kan blive en barsk omgang.

Det ser igen ud til, at det særligt er den sydlige del af landet, som vil blive hårdest ramt og her kan det blive fuld storm med vindstød af orkanstyrke.

Helt fri går Nordjylland dog ikke fredag aften og nat. DMI forventer således, at det også bliver blæsende, men mellem hård kuling og stormende kuling, stedvis op til stormende kuling, og med vindstød af stormstyrke.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.