Sundhed

Har du ondt i knæet? Så kan guld hjælpe, viser nordjysk forsøg

Guldstøv kan lindre smerter ved slidgigt, viser ny forskning

Guld kan lindre smerter, viser nordjysk forskning. Her 50 gram guld - men det er dog mikroskopiske stykker guld, som er brugt i det nordjyske forsøg. Arkivfoto: Peter Broen
Guld kan lindre smerter, viser nordjysk forskning. Her 50 gram guld - men det er dog mikroskopiske stykker guld, som er brugt i det nordjyske forsøg. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:40

NORDJYLLAND: Guld er guld værd for patienter med slidgigt i knæ.

Bittesmå guldstykker kan dæmpe knæsmerterne, viser et studie fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Netop smerter plager mange patienter med slidgigt, såkaldt artrose, men det nye forskningsprojekt fra Nordjylland giver håb for dem:

- Et røntgenbillede kan ikke vise, hvorfor en patient med artrose har smerter. Tidligere har man ment, at smerterne hang sammen med, hvor meget brusk, der var tilbage i knæet, men noget tyder på, at de i højere grad er forbundet med inflammationstilstande (betændelse) i knæet, siger Sten Rasmussen, overlæge ved Aalborg Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet.

30 patienter i guld-forsøg

I et forskningsprojekt har Sten Rasmussen lagt bittesmå stykker guld ind i knæet hos 30 smerteplagede patienter med slidgigt. Patienterne blev derefter fulgt i to år for at se, om smerterne blev mindre.

- Vi har taget smule ledvæske ud af knæet og iblandet mikroskopiske guldstykker, som så er blevet sprøjtet tilbage i knæet, forklarer han.

Ved hjælp af spørgeskemaer er patienternes smerter blevet undersøgt både før og i tiden efter, at de er blevet behandlet. Desuden har forskerne undersøgt blodprøver og ledvæske før og efter behandlingen.

- Vi så, at inflammationsgraden faldt hos samtlige forsøgsdeltagere, og omkring 80 procent svarede, at de følte færre smerter, udtaler Steen Rasmussen i en pressemeddelelse om guld-forsøget.

Professor og overlæge Steen Rasmussen. Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland

Det er ikke nyt, at guld bruges til behandling af smerter. Allerede i begyndelsen af det forrige århundrede begyndte læger at behandle gigtsygdomme med indsprøjtninger af opløst guld.

Behandlingen var dog skrap kost for nyrerne og medførte hudlidelser, men guldet var ikke problemet. Det var derimod den kemiske behandling, som guldet var blevet opløst i.

Ingen bivirkninger

- Guld er et meget rent grundstof, og der er ingen bivirkninger ved behandlingen, siger professor Sten Rasmussen og tilføjer:

- Nu har vi kørt et pilotforsøg, men før vi kan tage det i brug i til behandling af patienter, er der behov for at gennemføre et større videnskabeligt studie, der kan vise, at effekten også er der, når vi bruger guldet på andre end 30 nøje udvalgte forsøgsdeltagere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden