Fodbold

Nordjyske klubber siger nej: Transkønnede skal ikke spille på pigehold

DBU Jyllands Region 1 stemte imod forslaget, der ellers støttes i Sydjylland

Står det til et flertal af nordjyske fodboldklubber, skal fodbold også fremover være opdelt efter traditionelle køn.
Står det til et flertal af nordjyske fodboldklubber, skal fodbold også fremover være opdelt efter traditionelle køn. Arkivfoto: Hans Ravn

Opdateret kl. 19:03

Hvis det står til de nordjyske fodboldklubber, skal transkønnede fodboldspillere ikke have lov til at spille på pigehold.

Det står fast efter årsmødet i DBU Jylland Region 1, der omfatter de ca. 180 fodboldklubber i Nordjylland.

Årsmødet blev holdt torsdag aften på Aalborg Portland Park, og da forslaget om at gøre det muligt for transkønnede fodboldspillere at stille op for pigehold blev sendt til afstemning efter en længere debat, stemte 36 for, mens 55 stemte imod.

- Da jeg selv hørte om forslaget første gang, tænkte jeg "nå, skal de rigtig, rigtig mange nu tage hensyn til de ganske få". Men efter at jeg har hørt lidt mere om undersøgelsen, som danner baggrund for forslaget, er det min opfattelse, at udfordringen vil være forsvindende lille. Der vil ikke være ret mange klubber, der kommer til at opleve det i praksis, siger formanden for DBU Jylland Region 1, Kristian Nørgaard Thomsen.

I Tyskland har det siden 2022 været muligt for transkønnede selv at vælge, hvilke hold de ønsker at spille på. Kristian Nørgaard Thomsen kalder det modigt af DBU at tage hul på en debat, som han selv kalder "fremsynet". 

Kristian Nørgaard Thomsen - formand for DBU Jylland Region 1. Foto: DBU Jylland

- Men jeg har også fuld respekt for, hvis ikke forslaget kommer videre, siger Kristian Nørgaard Thomsen, som på årsmødet i øvrigt blev genvalgt til en ny to-årig periode som formand. En post, han har haft siden 2014.

Til DR forklarer Henrik Raal, formand for pige- og kvindeafdelingen i AaB, hvorfor det efter hans mening er forkert at lade fysiske mænd deltage på lige fod med kvinderne.

- Pigehold vil blive tvunget til at spille mod nogen, der er væsentligt stærkere og hurtigere end dem selv, siger han til DR.

Da der onsdag blev afholdt årsmøde i DBU Jylland Region 4, som dækker Syd- og Sønderjylland, blev det med én stemmes flertal vedtaget at støtte ideen om at lade transkønnede spille på pigehold.

Selv om Nordjylland har sagt nej, kommer forslaget også til afstemning, når DBU Jylland lørdag 11. januar næste år afholder delegeretmøde i MCH Herning Kongrescenter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden