Nordjyske installatører plages af tyve: Hver fjerde har haft indbrud

Ny undersøgelse fra brancheorganisation viser foruroligende udvikling for indbrud hos el- og vvs-installationsvirksomheder

Byggepladser er også et yndet mål for tyverier - hver fjerde el- eller vvs-installationsforretning i Nordjylland har oplevet tyverier fra deres byggepladser. Arkivfoto

Byggepladser er også et yndet mål for tyverier - hver fjerde el- eller vvs-installationsforretning i Nordjylland har oplevet tyverier fra deres byggepladser. Arkivfoto

NORDJYLLAND:Fire ud af ti el- og vvs-installationsvirksomhederne i Region Nordjylland har indenfor det seneste år haft ubudne gæster. Ifølge installatørerne er der brug for øjeblikkelig handling og et styrket samarbejde med myndighederne for at gøre noget ved problemet.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra installationsbranchen Tekniq, som har lavet en undersøgelse af indbrudskriminaliteten hos organisationens medlemmer

– Det er en bekymrende udvikling, og vi føler, at der er brug for et mere effektivt samarbejde med myndighederne for at komme problemet til livs, siger Per Møller Christensen, formand for TEKNIQ-råd Nordjylland, som repræsenterer regionens el- og vvs-installationsvirksomheder.

Tyveri fra biler

Reaktionen kommer oven på de nye tal, som viser, at hele 40 procent af de nordjyske virksomheder indenfor det seneste år har været udsat for tyveri.

32 procent af alle nordjyske el- og vvs-installatører i brancheorganisationen Tekniq har oplevet tyveri fra deres varebiler.

32 procent af alle nordjyske el- og vvs-installatører i brancheorganisationen Tekniq har oplevet tyveri fra deres varebiler.

Det er især virksomhedernes servicebiler, der er udsat. Men også mange byggepladser har haft ubudne gæster. Tilbage står installatørerne med både de økonomiske konsekvenser og en følelse af afmagt.

– Det værste er den tid, der går til spilde, mens det stjålne erstattes. Det er tid, vi langt hellere ville bruge ude hos vores kunder, og den tabte omsætning kan koste dyrt for virksomhederne, siger Per Møller Christensen, der som installatør selv flere gange har været udsat for ubudne gæster, og uddyber:

Få sager opklares

– Samtidig kan vi se, at det kun er en forsvindende lille del af sagerne, som opklares. Og som installatør har man ikke de store forhåbninger om at få det stjålne tilbage, siger Per Møller Christensen.

Læs også: Vakst vidne tog nummerplade: To tyve dømt for tyveri af værktøj for over 300.000 kroner

Han håber derfor, at der fra myndighedernes side fremadrettet vil blive afsat de nødvendige midler til at bremse tyveribølgen.

– Det vil naturligvis også kræve et mere effektivt samarbejde mellem installationsbranchen og myndighederne, så vi kan gøre det klart for potentielle tyve, at det ikke er uden risiko at gå på rov i servicebiler og på byggepladser. Vi er i hvert fald klar til at gå i dialog med politiet for at gøre noget effektivt ved problemet, siger Per Møller Christensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.