Nordjyske mener: Der er hverken hoved eller hale i SVM-skattepolitik

LEDER:Set udefra er der på afgørende punkter hverken hoved eller hale i den nye SVM-regerings politik.

På den ene side har vi igen og igen - senest i statsministerens tale nytårsdag - fået at vide, at der i meget alvorlig grad mangler penge i kassen til virkeligt at sætte ind over for Rusland i landets brutale fremfærd mod Ukraine.

Derfor er det nødvendigt, at vi alle samme bidrager mere, arbejder mere og ender med at betale mere i skat, og derfor er det tilsyneladende bydende nødvendigt at tage livet af en 337 år gammel opfindelse ved navn store bededag, så der for alvor kan komme tryk på kedlerne.

Efter planen skal en midlertidig ekstra-udgift med andre ord dækkes af en varig ekstra-indtægt.

Det er også meningen, at studerende i væsentligt højere grad end tidligere skal skynde sig at blive færdige med deres uddannelser, så de kan komme ud i samfundet, få sig et arbejde og blive skatteydere.

På den anden side er der åbenbart samtidigt så rigeligt med midler til at kunne tilbyde noget så - for i det mindste socialdemokrater - sjældent som skattelettelser.

I flere år præsterede ellers netop Socialdemokratiet at føre sig frem med en fast og ufravigelig frase om, at valget står mellem velfærd eller skattelettelser, "og så vælger vi skattelettelser".

Men nu kan det hele åbenbart lade sig gøre. Tænk engang, velfærd og skattelettelser på én og samme tid. Den bedste af alle verdener.

At disse lettelser så rammer skævt må give anledning til en vis form for selvransagelse.

For ja, de allerrigeste - dem, hvor millionerne virkelig triller ind på kontoen - har udsigt til en såkaldt toptopskat, der ender med at sende marginalskatten op på svimlende 60,5 procent.

Men for gruppen lige under, "direktørfamilien", venter der langt mere givtige skattelettelser (13.600 kr. mere udbetalt om året) end for "arbejder- eller funktionærfamilien" (4500 kr. mere udbetalt om året). Og i øvrigt bliver gruppen "enlig pensionist" spist af med 2900 kr. mere.

Det viser tal, som Jyllands-Posten har regnet videre på ud fra beregninger fra Finansministeriet - og når forskellen er så stor, hænger det sammen med, at "arbejder- eller funktionærfamilien" jo ikke betaler topskat og derfor heller ikke får glæde og gavn af den lavere topskat.

Umiddelbart skulle man ellers tro, at flere penge til "arbejder- og funktionærfamilien" (og "enlig pensionist") i højere grad ville kunne dække den seneste tids meget voldsomme prisstigninger på dagligvarer og energiforbrug, der jo nok rammer nogle grupper langt hårdere end andre.

På et overordnet plan havde det været rart, hvis SVM-konstruktionen kunne skrive sig ind i historien som den, der fornyede og forenklede skattesystemet i stedet for at blive ved med at forsyne det med forvirrende ekstra ventiler. Men hvem ved, måske er manglende overblik en del af strategien i skattepolitik?