Nordjyske mener: Fem milliarder er ingen mirakelkur - for hvad med arbejdsforholdene?

Debatredaktør Ove Nørhave. Foto: Lars Pauli
LEDER:Det kræver mindst en mellemlang økonomi-uddannelse at følge med i den svimlende rutsjebanetur, som SVM-konstruktionen foretager for tiden.
For bare en måneds tid siden var der næsten ikke penge til noget som helst.
Dengang lykkedes det lige akkurat SVM-trekløveret at få fire andre partier lokket med på mange års mest sparsommelige finanslov.
Og pludselig vælder milliarderne så frem.
Faktisk befinder der sig intet mindre end 61 milliarder kroner i det såkaldte økonomiske råderum, som politikerne kan bruge af uden at skulle finde tilsvarende besparelser andre steder.
61 milliarder kroner. Det skal fejres!
Og dét gør SVM-regeringen så ved at lade fem milliarder kroner drysse ned over et overordentligt hårdt presset sundhedsvæsen - velvidende at flere penge i sig selv ikke gør hele forskellen.
Da planerne blev præsenteret, sagde partiformand Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister og i øvrigt tidligere sundhedsminister, det næsten selv: - Penge i sig selv gør ikke en forskel, hvis der ikke er nogen til at bruge dem, og hvis de ikke bliver brugt rigtigt.
Nogen til at bruge de fem milliarder kroner skal der nu nok være.
Det store og afgørende spørgsmål er, om pengene bliver brugt rigtigt - eller om de bare bliver smurt ud i et tyndt lag over et i forvejen ikke videre velfungerende system, hvor det største problem umiddelbart synes at være at kunne skaffe personale nok.
På det seneste er det kommet frem, at man ud af 8000 forsøg på at skaffe sygeplejersker kun har haft held med det i 2000 tilfælde. Lønnen er vigtig, men måske skal man også se nærmere på arbejdsforholdene - kan de være gjort så umulige, at man for sin egen sundheds skyld vælger at holde sig væk eller nøjes med en deltidsstilling?
Dele af præsentationen af den nye sundhedsplads - herunder 400 millioner kroner om året de næste to år til femte kræftpakke - blev af Lars Løkke Rasmussen også brugt til at træde på de to hospitalsdirektører, der er blevet fyret efter kræftskandalen i Region Midtjylland:
- Man kan sige, at der er nogen, der har taget et fejlagtigt hensyn, og som har været overloyale i forhold til den økonomiramme, som de har haft, og som har sprunget over, hvor gærdet har været lavest og har sagt: Jamen, hvis pengene ikke passer, så holder vi det bare lidt skjult for patienterne.
De fyrede hospitalsdirektører har formodentligt ikke holdt på pengene ud af det blå, men ud fra et politisk pres - så højt oppe i systemet må der jo også været et rent politisk ansvar for, at kræftpatienter ikke er blevet behandlet i tiden.
Umiddelbart går de fem milliarder kroner på tværs af det omfattende kommissionsarbejde, der foregår for tiden - men en af konklusionerne må næsten blive, at det godt kan være svært at se en fremtid for regioner, der ikke kan håndtere kræftpatienter i tide. Og som ikke i tide kan forhindre andre patienter i at blive benamputeret. Og som i øvrigt ikke kan finde ud af at bygge såkaldte supersygehuse ordentligt, til tiden og inden for budgetterne.
Hvis kommissionsarbejdet også kan nå frem til, at regionerne ikke gang på gang skal opfinde det varme vand og den dybe tallerken hver for sig - og for eksempel opbygge patientjournal-systemer, der ikke kan tale sammen - så vil meget være vundet. For eksempel kunne man uden tvivl have sparet millioner af kroner, der kunne være kommet patienterne til gode - i stedet for nu at rykke ud med fem milliarder kroner i efterreparation.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.