Nordjyske mener: Hvordan i alverden kan man glæde sig og juble over andres sygdom?

LEDER:"Jeg har haft usædvanligt travlt gennem længere tid. Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til".

Sådan har Jakob Ellemann-Jensen - intet mindre end forsvarsminister, vicestatsminister og formand for partiet Venstre - skrevet på Facebook, efter at han har måttet trække stikket og gå på sygeorlov på ubestemt tid. Ovenpå et forløb med svimmelhed, hovedpine og ildebefindende.

Presset er endt med at blive for hårdt: "Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke være både far, forsvarsminister og partiformand på én og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden".

Derfor er økonomiminister Troels Lund Poulsen trådt til som fungerende forsvarsminister - ikke mindst i forbindelse med de vigtige forsvarsforhandlinger - ligesom partiets næstformand, Stephanie Lohse, er blevet fungerede partiformand.

Lige så støttende og umiddelbart dybtfølte kommentarerne har været fra en meget bred kreds af politiske kolleger fra nærmest alle partier - lige så megen spredt skydning har der været blandt de bestemt ikke altid lige gennemtænkte kommentarer på de såkaldt sociale netværk.

Nogle har lagt hårdt ud med at forsyne selve nyheden om, at Jakob Ellemann-Jensen går på sygeorlov med jublende, storsmilende humørikoner - som om andres sygdom er noget som helst at glæde sig over.

Andre har brugt lejligheden til at file videre på melodien om, at nu skal vi andre slide endnu mere i det (endda på store bededag) - og se så hvad der er sket med en af dem, der støtter ideen om at slide endnu mere.

En af de mere besynderlige iagttagelser - specielt blandt politiske kommentatorer - handler om, at sygeorloven opstår på det nærmest værst tænkelige tidspunkt. Som om man kan udsætte sygdom for den helt rette timing. Og i virkeligheden kan Jakob Ellemann-Jensen meget vel have vist sig at gøre det mest (og måske eneste) fornuftige - nemlig at hakke bremsen i, inden helbredet lider endnu mere skade.

Nu kan sygeorlov - formodentligt som følge af en eller anden form for stressreaktion - have mange årsager.

I Jakob Ellemann-Jensens tilfælde er der uden tvivl et trist sammenfald af månedlange forhandlinger om regeringsdannelse, bevidstheden om, at det seneste valg har halveret folketingsgruppen, og bygerne af beskyldninger om løftebrud og forræderi ved at "ligge i" med hovedfjenden, Socialdemokratiet - alt sammen oveni sorgen efter faderen, Uffe Ellemann-Jensens bortgang. For sorg som udløsende stressfaktor skal man bestemt ikke underkende.

Jakob Ellemann-Jensen er det seneste offer for stress efter blandt andre Jakob Mark (SF), Alex Vanopslagh (LA) og Ida Auken (S), men heldigvis er Folketingets nye formand, Søren Gade (V), opmærksom på problemet: "Jeg tror, at en snak med alle er den bedste måde systematisk at få noget information om, hvordan nyvalgte oplever Christiansborg som arbejdsplads".

Stress er et tegn på, at noget er rivende galt og går for hurtigt uden for éns egen kontrol, og hvis en højt profileret politikers sygeorlov kan være med til sætte fokus på et skræmmende udbredt fænomen, er der trods alt en lillebitte smule at glæde sig over.