Nordjyske mener: Må man parkere ulovligt - hvis bare man er morgentravl familiefar?

LEDER:Er der noget, der virkelig kan kaste benzin på det evigt ulmende bål ved navn politikerlede, så er det dobbeltmoral. Og fornemmelsen af, at i det mindste nogle politikere føler sig højt hævet over den gemene hob.

Det gælder for eksempel justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Efter klager fra lokale borgere har B.T. dokumenteret, at ministeren helt systematisk vælger at parkere ulovligt, mens hans afleverer sine børn i institution om morgenen.

Han parkerer endda på en holdeplads, som ellers er forbeholdt en bus for institutionens børn.

Han holder med andre ord i vejen for andre folks børn for at kunne servicere sig selv og sine egne børn.

Egoismen kan næsten ikke blive mere mere rødglødende.

Har justitsministerens så undskyldt eller beklaget?

Ikke rigtigt.

"Jeg vil hverken beklage eller forklare mig over for B.T., for det gør alligevel ingen forskel for den historie, man gerne vil skrive", har ministeren skrevet til B.T.

Så kommer den højst interessante tilføjelse:

"Det er vigtigt for at mig at kunne aflevere mine børn i vuggestue og børnehave næsten hver morgen. Jeg bilder mig ind, at det er en - om end sølle - kompensation for alle de timer, jeg ellers er væk i deres liv".

På et overordnet plan synes justitsministeren tydeligvis, at det ganske enkelt er for lille en sag at gøre så stort et nummer ud af - og så spiller han ellers familiefar- og børnekortet.

Som ministerens tro væbner har retsordfører Bjørn Brandenborg (S) rykket ud med endnu flere børnekort ved på Twitter at understrege, at han selv er far til to små børn og politiker "i den rækkefølge". "Og jeg synes den her slags såkaldt journalistik er så langt over grænsen som det kan komme. Helt på linje med dengang man rodede i skraldespande".

At være far - eller mor - kan aldrig være en undskyldning for ikke at overholde gældende lovgivning. Selvfølgelig kan man komme til at parkere ulovligt - men systematisk og dag efter dag og helt rituelt? (På et offentligt tilgængelig sted - i modsætning til en skraldespand på privat grund).

I DR-debatprogrammet "P1 Debat" har Bjørn Brandenborg formået at hidse sig op til at mene, at der er tale om intet mindre end "masseovervågning" af en "intim situation" - men dels optræder børnene slet ikke på billederne, dels er det ikke masseovervågning at holde øje med, hvor alvorligt landets justitsminister tager gældende regler.

Og hvis der virkelig findes en bagatelgrænse, kan vi så ikke få en liste over, lige nøjagtigt hvor den grænse går? Og hvis det at være far eller mor til et eller flere børn undskylder lovovertrædelser, mon så ikke mange såkaldt ganske almindelige borgere godt kunne tænke sig at sige til en politibetjent: "Ja, jeg erkender at have kørt 62 km/t ind gennem byen, hvor kun 50 km/t er tilladt, men jeg har travlt, jeg er på vej til at hente mine børn i børnehave og prøver at vinde tid, og tænk, det synes jeg er en - om end sølle - kompensation for alle de timer, jeg ellers er væk i deres liv".

Er det virkelig så svært som justitsminister at formulere følgende: "Undskyld, jeg skal som justitsminister som alle andre overholde landets love og regler. Det sker ikke igen. Jeg har travlt, men det er der så mange, der har, det undskylder ikke noget, og der er som bekendt lighed for loven".

Og kan det så i øvrigt godt være sidste gang, en politiker slipper af sted med at bruge sine børn eller sin familie som undskyld for noget som helst?

P.S.: I øvrigt er masseovervågning, som Bjørn Brandenborg fabler om, noget helt andet.

Masseovervågning er det, der foregår af danskeres computere, hvor skiftende regeringer - selv efter dom fra EU-domstolen - fortsætter med ulovlig logning ud fra et argument om "en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig". Ifølge EU-retten er det ellers ulovligt at opsamle og tilbageholde data om alle borgeres færden og internettrafik - men ulovlighederne fortsætter altså.

Se, dét er masseovervågning.