Nordjyske mener: Venstrefløjens gamle drøm går i opfyldelse. Men på en måde, de ikke drømte om

Egentlig burde venstrefløjen være glade. For det er en af fløjens gamle drømme, der nu går i opfyldelse. 

En nordisk forsvarsunion er nemlig snart en realitet. 

I går blev Finland medlem af NATO, og når tyrkiske Erdogan - forhåbentlig og formentlig om ikke så længe - kommer til fornuft, kommer også Sverige med i den nordatlantiske alliance. 

Selvfølgelig er det ikke den union, Enhedslisten har drømt om. Deres vision om det nordiske forsvar var mere baseret på en pacifistisk drøm om en tid, der egentlig aldrig har været. 

I Finland har der aldrig været noget sværmeri for den ide. Her har der aldrig været tvivl om, at naboen mod øst er en trussel, der skal tages yderst alvorligt. 

Murens fald og afslutningen på den første kolde krig ændrede ikke på holdningen i Helsinki. Selvom Putin i de første år snakkede en del om fredelig sameksistens var det ikke en tale, der overbeviste finnerne om, at det var mere end blot ord. 

Finnerne lod sig ikke lokke til at tage de lette penge ved at spare på militæret, og derfor har Finland i dag et forsvar på et niveau, vi her til lands kun kan drømme om.  I Danmark har vi i årtier ikke set noget videre behov for at være i stand til at varetage egen sikkerhed, men derimod overladt både opgave og regning til andre. 

Den tilbagelænede taktik holder ikke mere. 

Men nu står vi så med et forsvar, hvor der ikke bare er brug for flere - mange flere - penge og ligeledes mange flere soldater, men også simpelthen en genopretning af dansk forsvar. 

Det sidste bliver det sværeste, og kommer til at tage år. 

Derfor skal de nordeuropæiske lande være glade for, at Finland nu er kommet med i NATO, for deres medlemskab giver en betydelig regional oprustning. 

Finnerne kan mønstre omkring 200 kampvogne samt 62 F-18-kampfly, og derudover er 64 nye F-35-fly bestilt med planlagt levering fra 2026. Det finske forsvar består af cirka 23.000 personer i aktiv tjeneste, men på grund af en obligatorisk værnepligt kan finnerne i tilfælde af et angreb mobilisere 870.000 fra reserven, hvoraf 280.000 vil være tilgængelige med det samme. Også når det kommer til luftrumsovervågning og cyber- og missilberedskab er det finske militær blandt Europas bedste. 

I Moskva er der derimod vrede over finnernes beslutning. Russerne invaderede Ukraine for at holde NATO på afstand, men har nu i stedet fået NATO endnu tættere på.  

Selvom Putin nødig lytter til andre end rygklapperne i Kreml er det dog et signal, han ikke kan misforstå, og det er ubetinget godt, at NATO nu står stærkere end nogensinde før i alliancens historie.