Dødsfald

NORDJYSKEs chefredaktør bisat: Farvel, Søren Solskin

Søren Rosenlund Christensen døde 7. februar. I dag tog familie, venner og kolleger afsked i Tønder Kristkirke

Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Vi får smagt på livet, smerten må vi ta´

Og skønheden kommer

Den kommer nok en dag

Du er den eneste i verden, jeg vil ha´

Michael Falch

Størst af alt er kærligheden. Og kærligheden var stor fredag eftermiddag, da Arina Nell Richter, sønnerne Frederik og Stian, forældre og søskende, venner og kolleger sagde farvel til Søren Solskin: Søren Rosenlund Christensen, NORDJYSKEs ansvarshavende chefredaktør, som så meningsløst døde fredag 7. februar efter en trafikulykke to dage forinden.

Bisættelsen af 44-årige Søren Christensen fandt sted i Tønder - byen han voksede op i. Her dannede Tønder Kristkirke, hvis rum var fyldt med flere hundrede mennesker, de smukke rammer om ordene og den store sorg, hans død efterlader hos dem, som stod ham nær. Her i Tønder Kristkirke, hvor Søren Christensen først blev døbt og siden konfirmeret.

Sognepræst Kirsten Elisabeth Christensen forestod bisættelsen af Søren Christensen, og livet – det liv, som han elskede – var centrum for hendes prædiken.

- Det er tragisk og uforståeligt for alle - og så meningsløst. Vi skulle ikke være samlet her i dag, men vi er her, fordi vi skal. Et menneske er revet væk i en for tidlig alder af bare 44-år. Vi er her for at huske at leve livet på trods. For sådan var Søren. Det er vigtigt, at vi mennesker husker at leve livet trods dets sårbarhed, sagde hun og fortalte om en tekst, Søren Christensen engang skrev. Den handlede om en klokkestreng hjemme hos hans bedsteforældre. På klokkestrengen stod ”Husk at leve livet, min ven”.

Sådan var Søren Christensen: Vi skal huske at leve livet.

- Han var et menneske, som generøst gav af sig selv. Søren kunne noget med ord. De gav ham næring, også helt bogstaveligt. Også som chefredaktør satte han sig selv i spil, sagde Kirsten Elisabeth Christensen.

Hans søn Frederik holdt på familiens vegne tale for sin far. Og hans søster Mette holdt tale for sin tvillingebror. I kærlighed.

Søren Christensen elskede sin familie. Sit arbejde og sit liv. Og han elskede musik – gerne Michael Falch, der som Søren har nær tilknytning til Tønder. Den sidste sang fra Michael Falch blev spillet denne eftermiddag i Kristkirken, da sangen ”Den eneste i verden” lød:

Jeg lovede dig alt mellem himmel og jord

Nu lover jeg ikk´ meget mere

Men ét vil jeg sige: Lige meget hvad der sker

Så vid at du finder mig her

Med den største kærlighed følger også den største sorg. Der er sagt farvel til Søren Solskin. Må minderne om hans drengede, glade smil give hans Arina, Frederik, Stian, forældre og søskende et lys i det mørke, som lige nu må virke så uoverskueligt at se en ende på.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.