Coronavirus

Gravide og ammende må blive vaccineret - for Stine er valget let

Stine Fich Larsen glæder sig over at kunne blive vaccineret mod corona. Hun har presset på for at få lov

Foto: Claus Søndberg

Foto: Claus Søndberg

NORDJYLLAND:Det har stor betydning, at gravide og ammende nu kan blive vaccineret mod coronavirus.

I hvert fald hvis man spørger 31-årige Stine Fich Larsen. Hun er på barsel og ammer datteren Lilly, som blev født 17. september 2020. Cirka 10.000 nye nordjyder er blevet født, siden coronapandemiens indtog for halvandet år siden.

- Det havde jeg regnet med og håbet på, så jeg blev rigtig rigtig glad. Det betyder meget for vores lille familie. Det giver tryghed og overskud til mine børn, så er der mindre, jeg skal gå og være bekymret over, siger Stine Fich Larsen. Hun bor i Vrå sammen med sin mand, Emil Fich Larsen, datteren Johanne på fire år - og Lilly, der blev ti måneder i sidste uge.

Foto: Claus Søndberg

Foto: Claus Søndberg

Indtil nu har det ikke været muligt for hverken gravide eller ammende at blive vaccineret. Men efter gennemgang af data og erfaringer fra andre lande, har Sundhedsstyrelsen nu besluttet at anbefale vaccinationen til gravide og ammende. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Stine Fich Larsen har tidligere fortalt til Nordjyske, at hun følte, at gravide og ammende blev ladt i stikken, fordi de indtil nu ikke har kunnet blive vaccineret. Mens flere og flere restriktioner blev lempet, følte Stine Fich Larsen, at hun skulle være mere forsigtig end nogensinde.

Men nu ses lyset altså for enden af corona-tunnellen for Stine Fich Larsen og hendes familie.

- Det er meget familie, vi ikke har set i halvandet år. Jeg har ikke krammet min farfar i halvandet år, så det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Stine Fich Larsen, som allerede har bestilt tid til vaccination.

Foto: Claus Søndberg

Foto: Claus Søndberg

Er du gravid, anbefaler Sundhedsstyrelsen - ud fra et forsigtighedsprincip - at du bliver vaccineret i 2. eller 3. trimester. Man kan dog godt blive vaccineret i 1. trimester efter aftale med en læge. Har du planer om at blive gravid, eller går du i fertilitetsbehandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager imod tilbuddet om vaccination nu.

Vaccinereglerne er bare en af de udfordringer, der har frustreret forældreparret Stine og Emil Fich Larsen. Læs mere om familiens historie her:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.