Erhverv

Ny mand i spidsen for stor erhvervsforening

Ny direktør tager over 15. april

Michael Vendelbo afløser Bo Geertsen på posten.
Michael Vendelbo afløser Bo Geertsen på posten. Foto: Erhverv Hjørring

En ny mand skal fra 15. april stå i spidsen for Erhverv Hjørring.

Erhvervsforeningen har ansat Michael Vendelbo som ny direktør. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Michael Vendelbo er i dag ansat hos Nybolig i Hjørring. Han har tidligere været sponsor- og eventchef for Dana Cup.

- Det er med spænding og forventning, at jeg giver mig i kast med opgaven som direktør for Erhverv Hjørring, oplyser Michael Vendelbo, der også peger på, at han brænder for erhvervsudvikling og muligheden for at bruge sine kompetencer til at arbejde fokuseret med foreningens mærkesager.

Michael Vendelbo er 46 år og oprindeligt fra Skanderborg.

Han tog en handelsgymnasial uddannelse i Lemvig. Efter en butiksuddannelse blev han butikschef og senere sales manager.

- Michael er senere uddannet som event manager og har derefter været event- og handelschef i Lemvig og direktør i Thy Detailforum, hvor opgaven var strategisk udviklingsarbejde i Thisted kommune i tæt samarbejde med blandt andet Destination Nordvestkysten, Visit Thy og Thy Erhvervsforum samt posten som handelschef i Thisted by, skriver Erhverv Hjørring i pressemeddelelsen.

Michael Vendelbo afløser Bo Geertsen, der har valgt at gå på pension.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden