Sundhed og sygdom ‑ Corona

Nye covid-tal for den seneste uge: Se hvilke kommuner, der har været hårdest ramt af smitte

Smitten i Hjørring er stabiliseret efter eksplosivt udbrud tilbage i juni, og Mariagerfjord er den kommune, der har oplevet den højeste smittestigning.

Smitten er i skrivende stund størst i Mariagerfjord. Arkivfoto: Henrik Bo

Smitten er i skrivende stund størst i Mariagerfjord. Arkivfoto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Smitten er steget i de fleste nordjyske kommuner den seneste uge, hvor det stadig er Vesthimmerland, Hjørring og Brønderslev, der har flest ramt af covid-19.

Dog er det Mariagerfjord, der i den seneste uge har oplevet den mest eksplosive stigning fra 33 til 41 smittetilfælde. Det svarer til en stigning fra 79 smittede pr. 100.000 til 98 pr. 100.000.

Se, hvor meget smitten er steget med i din kommune den seneste uge

Udvikling i antal bekræftede smittede


Grafik: Udvikling i antal bekræftede smittede
Grafik: Jette Klokkerholm

Den eksplosive smitte i Hjørring, vi så tilbage i juni, er der kommet ro på. Kommunen ligger stabilt på 161 smittede pr. 100.000 med ingen nye smittede den seneste uge. Aalborg har til sammenligning oplevet en lille stigning med fem nye smittede personer fra 176 til 181 bekræftede tilfælde, og nu har kommunen 83 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Jammerbugt har den seneste uge registreret to nye tilfælde og har i alt 34 registrerede smittetilfælde med covid-19, imens Vesthimmerland har registreret én ny smittet og i alt har 68 registrerede smittetilfælde. Rebild har registreret to nye smittetilfælde den seneste uge og har i alt bekræftet 20 smittede.

Frederikshavn er stadig den kommune med færrest smittede og har ingen nye smittetilfælde haft den seneste uge.

Nordjylland har som region registreret i alt 592 tilfælde, hvilket svarer til 100,3 tilfælde pr. 100.000. På landsplan er tallet 12.889, der svarer til 221,4 smittede pr. 100.000.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.