Rejser ‑ Corona

Officielt: Tyskland dropper grænsekontrollen mod Danmark 15. juni

Talsmand for den tyske indenrigsminister bekræfter fuld tysk grænseåbning overfor Flensborg Avis

Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Ritzau Scanpix

FLENSBORG:Som en reaktion på den delvise danske grænseåbning fra 15. juni nu også for turister, agter Tyskland som konsekvens at sløjfe grænsekontrollen mod Danmark helt fra den samme dato, skriver Flensborg Avis.

Det bekræfter en talsmand for indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) fredag aften overfor Flensborg Avis.

- Såfremt smittetallene fortsat tillader det, tilstræber indenrigsministeren, at de corona-betingede kontroller ved alle de indre grænser (i Schengen-området, red.) ophører den 15. juni 2020, oplyser pressetalsmand Björn Grünewälder fra indenrigsministeriet i Berlin til Flensborg Avis.

Tyskland havde i forvejen bebudet at sløjfe grænsekontrollerne til Frankrig, Schweiz, Østrig, Tjekkiet og Polen fra samme dato. Grænsekontrollerne mod Holland, Belgien og Luxembourg er allerede ophørt.

Modsat den betingende danske grænseåbning, som kun åbner op for turister, er der ingen restriktioner forbundet med den tyske udmelding. Alle indrejsende fra Danmark vil derfor fra mandag 15. juni frit kunne indrejse til Tyskland uanset formål og indrejsens varighed.ed nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.