Coronavirus

Over 1000 nye smittede og højeste antal indlagte siden maj

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med 18 til 145. Det er det højeste antal indlagte siden 14. maj.

Arkivfoto

Arkivfoto

KØBENHAVN:Der er registreret 1056 nye coronatilfælde det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er det hidtil højeste under epidemien. Med til historien hører, at der i dag bliver testet langt flere, end da epidemien var på sit højeste i foråret. Derfor er det givetvis også flere positive coronatest.

Samtidig stiger antallet af indlagte med coronavirus med 18 til 145. Det er det højeste antal indlagte med covid-19 på de danske sygehuse siden 14. maj.

Der er registreret yderligere seks døde med coronavirus. Dermed er der registreret 708 personer døde med coronavirus, siden virusset kom til Danmark.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.