Pape synes bare ikke at have det, der skal til for at blive statsminister

LEDER:- Når jeg melder mig, er det fordi, at jeg mener, at jeg har det, der skal til, og at jeg er den bedste til det. 

Sådan sagde Søren Pape, da han tilbage i august meddelte, at nu gik han efter landets fineste job. 

Dengang havde han stærk medvind - De Konservative stod til det bedste valg i årtier, Pape blev bedømt til at være landets mest troværdige politiker. Venstre stod derimod til det værste valg i årtier, og forsvindende få mente, at Jakob Ellemann-Jensen var bedste blå bud på en statsminister. 

Ikke engang to måneder senere ser alt anderledes ud. I meningsmålingerne er Venstre tilbage som det klart største dyr på den blå savanne, og Søren Pape Poulsens troværdighed har fået gevaldige ridser. For konservative har det været en lang nedtur, og hvordan den skal vendes, er svært at se. 

Hver for sig er sagerne egentlig ikke alvorlige - ingen af dem involverer hverken grundlovsbrud eller milliardregning til staten - og havde Pape blot været formand for de konservative, havde de heller ikke fyldt mediebilledet i samme omfang. Problemerne fra privatlivet var muligvis endda forblevet i privatlivet. 

Men stiller man op som statsministerkandidat, gælder der andre regler, og sådan må det nødvendigvis være. For Inger Støjberg og Mai Mercado får det ingen konsekvenser, at de også var med på ferie-besøget i salonen hos præsidenten for Den Dominikanske Republik, men helt omvendt er det for Søren Pape Poulsen. 

Der var aldeles intet statsmandsagtigt over det kluntede besøg, og det er der heller ikke over den seneste ballade-sag. Angiveligt har Pape på et møde på den amerikanske ambassade kaldt Grønland for Africa on ice, og sammenlignet den nordlige del af rigsfællesskabet med et udviklingsland. Aldeles uelegant er en mild vurdering af den udtalelse, og bedre blev det ikke, da Pape overfor Ekstra Bladet forsøgte at retfærdiggøre den. 

Når han havde sammenlignet Grønland med Afrika, så skyldes det ifølge Pape, at udviklingslande har store problemer med alkoholmisbrug, og at alt for mange går på druk, så snart lønnen er landet på kontoen.

Skulle et sådan citat nå til Afrika - eventuelt i forbindelse med et statsbesøg - ville det blive læst som klassisk koloniherre-mentalitet, og udtalelsen vidner da heller ikke om den store indsigt i udviklingslandes problemer.  I de fleste afrikanske lande er problemet ikke, hvad lønkronerne bliver brugt på - det helt store problem er, at de færreste hverken har løn eller konto. De millioner af afrikanere, der bor i de hårdest ramte områder, har ikke alkohol-problemer, men overlevelses-problemer. 

At fremhæve Papes dårlige sager er hverken hetz eller rød propaganda. De tre kandidater stiller op på samme betingelser, og var det en af de to øvrige, der havde gebærdet sig tilsvarende uheldigt, var det også blev skrevet. 

Skylden for de dårlige sager kan kun placeres hos Pape og inderkredsen omkring ham. I stadig stigende grad ligner han en mand, der meldte sig som kandidat for tidligt, og som om han er rådgivet af folk, der ikke helt kendte til de spilleregler, der gælder, når man vil være statsminister. 

De mange sager og især håndteringen af dem har i hvert fald rejst spørgsmål, om Pape har det, der skal til, og den tvivl er ikke kun et problem for de konservative, men også for blå blok og deres håb om et regeringsskifte. 

En uge inde i valgkampen synes Papes kandidatur mest at være til fordel for modparten.