Politi

Opdateret: Det ved vi nu efter PET-pressemøde

PET og Københavns Politi oplyser at tre personer er anholdt i Danmark i terrorsag

PET har sammen med flere politikredse anholdt flere personer, der er mistænkt for at forberede et terrorangreb. 
PET har sammen med flere politikredse anholdt flere personer, der er mistænkt for at forberede et terrorangreb.  Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 20:44

PET og flere politikredse har tidligt torsdag morgen anholdt tre personer i en sag om forberedelse af et terrorangreb i Danmark. Det oplyser Københavns Politi.

Aktionen er gennemført på baggrund af mistanke om forberedelse af et terrorangreb.

Københavns Politi og PET afholdt pressebriefing kl. 13 torsdag. Her deltog chefpolitiinspektør og operativ chef i PET, Flemming Drejer, og ledende politiinspektør og chef for beredskabet i Københavns Politi, Peter Dahl.

Opdateret kl. 20.40. Det ved vi nu om terrorsagen:

  • PET og fem af landets politikredse har tidligt torsdag morgen foretaget anholdelser i en koordineret aktion flere steder i landet.
  • Tre personer er anholdt i Danmark, mens én person - en 57-årig hollænder - er anholdt i Holland.
  • De tre er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terror
  • De tre anholdte blev torsdag aften fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg i København. Det er en mand i starten af 60erne, en 29-årig mand og en kvinde, der menes at være 19 år. Den ældste af de tre har jævnligt deltaget i den offentlige debat. Men det er forbudt at identificere ham og de to øvrige anholdte, fordi retten har nedlagt navneforbud.
  • Desuden mistænker politiet fire andre personer, der ikke blev anholdt under politiaktionen torsdag morgen.

  • Derudover er der flere sigtede i udlandet.
  • Antiterror-aktionen er gennemført på baggrund af mistanke om forberedelse af et terrorangreb.
  • Sagen har tråde til bandemiljøet, til den forbudte bande Loyal to Familia (LTF) og til udlandet.
  • Fem politikredse har været involveret i anholdelser og ransagninger, og der pågår stadig ransagelser. Fyns Politi og Østjyllands Politi har deltaget i aktionen. Århus Stiftstidende oplyser, at der ifølge pålidelige kilder har været en aktion i Gellerupparken i Brabrand.
  • PET er nu særligt opmærksomme på jødiske lokaliteter.
  • Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor hævder, at de mistænkte har tråde til Hamas, samt at dansk politi har afsløret et Hamas-netværk på europæisk jord.
  • Nordjyske har været i kontakt med Nordjyllands Politi, hvor pressechef Christian Brinck oplyser, at han ikke har hørt om, at der skulle være gennemført politiaktioner i Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden