Pillebrændeovn fyldte hus med røg

En forbipasserende hørte røgalarmen i huset, hvor ingen var hjemme

Arkivfoto

Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:Et hus på Finnsvej i Frederikshavn blev fredag middag fyldt med røg, da der brød brand ud omkring en pillebrændeovn.

Det var en forbipasserende, der hørt røgalarmen i huset, og som valgte at slå alarm, da vedkommende igennem vinduerne kunne at huset var fyldt med røg, der også trak ud i gennem sprækker ved vinduerne.

Der var ingen hjemme i huset, så brandvæsnet måtte tiltvinge sig adgang til huset.

- Vi kunne hurtigt se, at det var en lille brand, hvor der var gået ild i nogle ting, der lå omkring pillebrændeovnen. Men huset var helt fyldt af røg både i stueetagen og på første sal, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Jørgen W. Pedersen.

- Vi bar brændeovnen ud, og fik let slukket ilden, men det krævede lidt mere tid, at få luftet ud og tilkaldt skadeservice. Herudover skal ejerne nok have fat i deres forsikringsselskab, da der var ret meget røg, og det sætter sig næsten alle steder, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.