Politi

Helikoptere leder efter forsvundet mand: - Led ikke selv i området

En ældre mand er forsvundet i Skagen. Nu beder politiet offentligheden om hjælp

Peter Niemann Madsen er forsvundet - politiet leder efter ham.
Peter Niemann Madsen er forsvundet - politiet leder efter ham. Foto: Nordjyllands Politi

Opdateret kl. 21:20

Opdateret lørdag klokken 21:08 med nye informationer

Nordjyllands Politi leder efter Peter Niemann Madsen, som cyklede fra sit hjem i Skagen lørdag morgen klokken 10.

Det oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Peter Niemann Madsen er 89 år gammel, 170 - 175 cm høj og slank af bygning. 

Da han cyklede hjemmefra var han iført grøn jakke og cowboybukser. Han cyklede hjemmefra på sin nyere blå cykel af mærket Kildemoes.

Han er sidst set omkring klokken 15 på Albækvej ved Hulsigstien mod syd. Politiet leder i området med hunde og drone. 

Politiet vil gerne have information, hvis man har set Peter Niemann Madsen eller ved hvor han er. 

- Hvis folk har set cyklen stå et sted, må du gerne ringe. Det er meget interessant, da det kan give en indikation på, hvor han sidst har været,  fortæller Rene Kortegaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Han opfordrer til at folk ikke selv går ud og leder i området ved Skagen klitplantager, da der er to helikoptere i luften, som bruger termoudstyr, Det kan forstyrre deres arbejde, hvis andre mennesker bevæger sig på arealet. Ligeledes kan færden på stedet ødelægge relevante spor for politiets hunde.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114, hvis man har informationer om Peter Niemann Madsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden