Politiet giver utrygge borgere et opkald eller et besøg

Det seneste halve år har alle landets politikredse foretaget 5036 tryghedsopfølgninger til borgere i hele landet

Genrefoto
Politi 14. juli 2019 14:07

DANMARK: Mistænkelig adfærd i nabolaget, knallertkørsel på små villaveje eller noget helt tredje. Det oplever mange danskere, og borgerne henvender sig til politiet med de mange forskellige sager, der potentielt kan være utryghedsskabende.

Politiet har dog ikke altid mulighed for at sende en patrulje på grund af mere hastende opgaver. Derfor har landets politikredse siden efteråret 2018 lavet tryghedsopfølgninger, hvor betjente enten telefonisk eller ved besøg efterfølgende retter henvendelse til borgeren for at høre mere om den konkrete hændelse. Det kan også være for at drøfte sagen på ny et par dage senere.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Vi får nyttig information fra borgeren og samtidig oplever han eller hun forhåbentlig, at vi tager deres bekymring alvorlig. For det gør vi, siger vicepolitiinspektør Allan S. K. Holm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der er den politikreds, som begyndte med tryghedsopfølgningerne.

Siden er opfølgningerne som koncept blevet udbredt til landets øvrige politikredse.

I løbet af første halvår i 2019 har samtlige kredse foretaget 5036 tryghedsopfølgninger. En del af dem har været personlige, resten telefoniske.

Tryghedshedsopfølgninger 1. halvår 2019

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...