Mystisk brand i trappeopgang

Natten til tirsdag var der brand i en cykeltrailer, der stod parkeret i en opgang i Hjørring

Arkivfoto

Arkivfoto

HJØRRING:Der opstår ikke uden videre brand i en cykeltrailer, der bruges til at kører med aviser og reklamer. Derfor vil Nordjyllands Politi nu undersøge, hvordan der natten til tirsdag kunne opstå en mindre brand i en opgang i Hjørring, hvor en cykeltrailer stod parkeret.

Branden i en opgang på Frederikshavnsvej i Hjørring blev opdaget kort efter klokken 04.15, af en person, der skulle på arbejde i nærheden. Vedkommende ser flammer i en rude, og slår alarm.

- Vi har en patrulje i nærheden, der er fremme i løbet af meget kort tid. Før brandvæsnet. Patruljen bruger en pulverslukker og får hurtigt slukket ilden, der er opstået i en cykeltrailer, der står parkeret inde i opgangen, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.

- Vi vil undersøge nærmere, hvordan branden er opstået, da sådan en cykeltrailer ikke bare går i brand, siger Jesper Sørensen, der ikke kan sige om branden er påsat.

- Det kan være en, der har været uforsigtig og eksempelvis har kastet et cigaretskod, men det vil vi undersøge nærmere, siger han.

Der var ingen personer, der kom til skade ved branden, og der skete ingen større materiel skade - bortset fra på cykeltraileren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.