Butikker

Luksusbutik har tusindvis af følgere: Nu lukker den øjeblikkeligt

Butikkens Instagram-side har på nuværende tidspunkt over 23.000 følgere

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 17:47

Second-hand virksomheden Deja Vu, der sælger brugt tøj og overskudsvarer online og i deres fysiske butik i Gistrup, er lukket pr. dags dato.

Det skriver virksomhedens ejer, Cecilie Fisker, som samtidig er gået personligt konkurs.

"Mit hjertebarn. Mit andet hjem gennem de sidste små 5 år. Slut", skriver hun på Deja Vus Instagram-side.

I en artikel fra ligeher.nu fremgår det, at Cecilie Fisker overtog butikken Den Grønne Ælling, der oprindeligt var et sted, hvor forældre kunne leje en stand og sælge ud i det tøj, deres børn var vokset ud af. Siden skiftede hun navnet til Deja Vu i slutningen af 2021.

Butikkens Instagramside har på nuværende tidspunkt over 23.000 følgere.

Butiksindehaver Cecilie Fisker ønsker ikke at kommentere på situationen overfor Nordjyske og skriver på Instagram, at hun beder om ro, indtil hun er ovenpå igen.

"Men jeg vil gerne benytte min sidste mulighed for at sige; af hjertet tak for dansen", skriver hun.

Det har ikke været muligt for Nordjyske at komme i kontakt med kuratoren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden