Nordjylland

Radiointerview med Black Lives Matters-talsperson løb helt af sporet

Bwalya Sørensen indrømmede i Radio4 Morgen, at hun godt ved, at hendes indsamling er ulovlig, men hun endte med at smække røret på. Hør det vilde interview

Talspersonen for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen, var i front ved demonstrationen i Aalborg tirsdag eftermiddag. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Talspersonen for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen, var i front ved demonstrationen i Aalborg tirsdag eftermiddag. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

DANMARK:Da Black Lives Matter Denmark startede en indsamling blandt bevægelsens støtter på sociale medier, så var det vel vidende, at den slags indsamlinger er ulovlige uden tilladelse fra myndighederne.

Alligevel har Black Lives Matter Denmark ikke søgt om en sådan tilladelse hos Indsamlingsnævnet. Det fortæller Radio4.

- Det er civil ulydighed. Det er sådan, det ser ud. Det er en central del af vores bevægelse. Det er fredelig civil ulydighed og non-violence, siger talsperson for Black Lives Matter Denmark, Bwalya Sørensen, i et interview med Radio4 Morgen.

- Vi har ikke mange penge. Vi har ikke nogen medlemmer, og jeg betaler for vores aktiviteter. Alle penge går tilbage til organisationen, siger Bwalya Sørensen.

Hun vil dog ikke fortælle, hvor mange penge, organisationen har indsamlet, og Radio4 Morgen kunne heller ikke få svar på, hvad der sker med de overskydende donationer, når udgifter i forbindelse med demonstrationerne er dækket.

Undervejs løbet interviewet helt af sporet, og det ender med, at Bwalya Sørensen smækker røret på.

Hør hele interviewet fra Radio4 med talspersonen for BlackLivesMatter, Bwalya Sørensen, her:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.