Region Nordjylland sætter tempoet i vaccinationerne ned

Færre vacciner fra Pfizer betyder, at næste lag i vaccinationsprogrammet mod covid-19 bliver forsinket

Arkivfoto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

NORDJYLLAND:Region Nordjylland blev fredag varslet om, at regionen i den kommende uge vil modtage færre Pfeizer/BioNTech vacciner end forventet – der er tale om en halvering i denne uge.

På den baggrund har regionen i dialog med kommunerne besluttet at sætte den videre udrulning af vaccinationsplanerne for nye grupper på pause, indtil der er mere klarhed omkring de fremtidige leverancer.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at de resterende vaccinedoser i Region Nordjylland indtil videre reserveres til de borgere og personale, der skal have deres 2. stik, og dermed bliver færdigvaccineret.

I perioden 22. januar til 2. februar vaccineres plejehjemsbeboere 2. gang samtidig med plejehjemspersonalet. I samme periode får det frontpersonalet på de nordjyske hospitaler, der har fået deres første stik, stik nr. 2.

De grupper, der lige nu sættes på pause, omfatter en mindre gruppe hospitalspersonaler og kommunale plejehjemspersonaler samt borgere, der er i særlig risiko (gruppe 5) samt en række sociale tilbud, som ellers var planlagt til at skulle have 1. stik i denne uge.

Når der er en afklaring om de kommende ugers leverancer, så aktiveres planen for disse grupper igen.

Nedbremsningen kommer efter, at man ellers i mål med at få vaccineret langt størstedelen af de borgere over 65, der både modtager personlig pleje og praktisk bistand. Der er stadig en mindre restgruppe, som der følges op over for på et senere tidspunkt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.