Regnbue-miljøet er usynligt i byen: Kom nu ind i kampen, Aalborg
Aalborgs byliv skal være mere end røgfyldte brune værtshuse og barer med afterski-stemning. Det skal der bestemt også være plads til. Men det hele flyder sammen, og forskellene er svære at se
Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Arkivfoto: Henrik Bo
Danmarks første forening for homoseksuelle blev stiftet i Aalborg. Det mærker man ikke meget til, når man bevæger sig rundt i byen i dag.
Gennem de seneste år har Aalborg generelt udviklet sig meget - især hvis man kigger på alle de mange forskellige restauranter og caféer, butiksudbuddet og kulturtilbuddene. På de områder vil jeg påstå, at Aalborg nærmest kan måle sig med Aarhus. Men på især et område halter vi alvorligt bagefter.
Gennem de seneste dage har NORDJYSKE skildret, hvordan kampen for LGBT+miljøet ikke er slut endnu. Folk i miljøet føler sig overset.
Selvom mange årligt flager med de regnbuefarvede flag, mens 5000 mennesker deltager i et stort optog gennem gaderne i kampen for mangfoldighed til Aalborg Pride, så er det ikke nok.
For når dagen er forbi, festen slut, flaget er pakket ned og glimmeret er vasket af, så fylder LGBT+miljøet ikke i bybilledet længere. Der er ingen steder - caféer, restauranter, værtshuse eller barer - som folk fra LGBT+miljøet kan betegne som deres.
Der er brug for et samlingssted.
Aalborgs byliv skal være mere end røgfyldte brune værtshuse og barer med afterski-stemning. Det skal der bestemt også være plads til. Men det hele flyder sammen, og forskellene er svære at se - især i Jomfru Ane Gade.
Og det er faktisk ikke, fordi forskellige aktører ikke har prøvet at få gang i barer og værtshuse med anderledes koncepter, som dog ikke nødvendigvis har været rettet mod LGBT+miljøet. Men det virker, som om opbakningen er lille. Er Aalborg virkelig ikke klar til det?
Det er ærgerligt, fordi synligheden er et vigtigt parameter, når det kommer til at omfavne og acceptere mangfoldigheden og forstå forskellighederne.
I populærkulturen er især HBO's ungdomsserie Euphoria blevet rost, fordi en af hovedkaraktererne heri er en ung transkønnet kvinde, som har fundet sig til rette med sin kønsidentitet. Den norske kultserie Skam har også høstet anerkendelse for - blandt meget andet - at skildre homoseksualitet på en nuanceret måde.
Og det er synligheden, der er brug for. At man kan spejle sig i - og identificere sig med ligesindede omkring sig. Hvad enten det er i bybilledet eller i populærkulturen. Det er en lang proces og en kompleks problemstilling, som ikke blot er løst ved, at der åbner et værtshus eller en bar, som henvender sig særligt til LGBT+personer. Men her har vi et konkret sted, hvor vi kan starte.
For fakta er, at disse minoritetsgrupper er særligt udsatte. Den hidtil største undersøgelse om befolkningens seksualitet - Projekt SEXUS - viser, at LGBT+personer generelt trives dårligere end heteroseksuelle og ciskønnede - især psykisk.
Det bør vi alle tage ansvar for. For os selv og for vores kommende generationer.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.