Rekordmange har søgt ind på uddannelse: Se, hvad de gerne vil studere

UCN melder om rekordmange ansøgere til deres mange uddannelser i Nordjylland

De studerende får svar på, om de er kommet ind på deres drømmestudie 28. juli. Arkivfoto: Peter Broen

De studerende får svar på, om de er kommet ind på deres drømmestudie 28. juli. Arkivfoto: Peter Broen

NORDJYLLAND:Mere end 4200 har søgt ind på Professionshøjskolens uddannelser.

Det er fire procent mere end sidste år, og stigningen vækker glæde hos uddannelsesdirektør Peter Møller Pedersen.

- Vi ser en fremgang både på de erhvervsrettede uddannelser og på hovedparten af vores velfærdsuddannelser, hvilket vi kun kan være tilfredse med, skriver han i en pressemeddelelse.

Den mest populære uddannelse er på trods af et lille fald i forhold til sidste år på to procent fortsat pædagoguddannelsen, som har modtaget 1358 ansøgninger.

Lige efter kommer sygeplejerskeuddannelsen, som har modtaget 1304 ansøgninger. Begge uddannelser kan læses både i Hjørring, Aalborg og Thisted.

Den største stigning i antallet af ansøgninger tilfalder uddannelsen natur og kulturformidling i Hjørring. Her er antallet steget med 78 procent fra 49 i 2019 til 87 i 2020.

Store stigninger er der også i antallet af ansøgninger til uddannelserne som automationsteknolog og finansbachelor på henholdsvis 21 og 36 procent.

UCNs uddannelser og antal ansøgninger

Eksport og teknologi - 179 ansøgninger

Financial controller - 127 ansøgninger

Finansbachelor - 384 ansøgninger

Finansøkonom - 526 ansøgninger

Markedsføringsøkonom - 691 ansøgninger

Natur og kulturformidling - 87 ansøgninger

Offentlig administration - 159 ansøgninger

Serviceøkonom - 662 ansøgninger

Automationsteknolog - 128 ansøgninger

Bygningskonstruktør - 400 ansøgninger

Datamatiker - 578 ansøgninger

Designteknolog - 340 ansøgninger

Energiteknolog - 28 ansøgninger

Installatør EL - 16 ansøgninger

Installatør VVS - 7 ansøgninger

It-teknolog - 111 ansøgninger

Multimediedesigner - 369 ansøgninger

Produktionsteknolog - 44 ansøgninger

Lærer - 671 ansøgninger

Pædagog - 1358 ansøgninger

Ergoterapeut - 268 ansøgninger

Fysioterapeut - 540 ansøgninger

Jordemoder 630 ansøgninger

Radiograf - 252 ansøgninger

Sygeplejerske - 1304 ansøgninger

Et sted går det dog tilbage.

Antallet af ansøgninger til de engelsksprogede uddannelser er faldet med 10 procent.

Ifølge UCN er det forventeligt, fordi størstedelen af ansøgerne til de uddannelser er udenlandske studerende.

- Situationen for vores internationale ansøgere er meget special i år, da udviklingen omkring COVID-19 har skabt stor usikkerhed om mulighederne for at starte uddannelse i Danmark. Vi gør alt, hvad vi kan for at vejlede vores internationale ansøgere, men situationen udvikler sig hele tiden, og det har naturligvis skabt en usikkerhed blandt mange og måske fået dem til at aflyse eller udsætte deres planer om at læse i Danmark, skriver Peter Møller Pedersen.

På trods af faldet er der dog stadigt flere ansøgere, end der er studiepladser.

Eleverne får svar på, om de er optaget 28. juli. Er de ikke kommet ind på deres ønskede uddannelser, kan de søge om optagelse på de uddannelser, hvor der er ledige pladser.

Den nordjyske uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen skriver på twitter, at 94.604 har søgt ind på en videregående uddannelse. Ifølge DR er det en stigning på syv procent i forhold til sidste år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.