Voldsomt vejr kan ramme Nordjylland
Fra klokken 13 til klokken 18 kan der komme tordenbyger og skybrud
Opdateret kl. 10:57
NORDJYLLAND: DMI har udsendt et varsel om voldsomt vejr i store dele af landet.
Det drejer sig om for lokale tordenbyger og skybrud og gælder fra mandag kl. 13 til 18.
Varslet er en forlængelse og ændring fra søndag, hvor der også - i en kortere periode - var risiko for skybrud.
Skybrud er, når der falder mellem 15 og 25 millimeter regn på en halv time.
I Nordjylland er der risiko for skybrud i Thisted, Mors, Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev kommuner. I de øvrige kommuner forventer DMI, at der er større sandsynlighed for tordenbyger og skybrud, og har derfor har man udsendt et varsel om "Voldsomt vejr", der er trinet højere end en risikomelding.
- Det er en noget "eksplosiv" atmosfære, vi har liggende over Danmark i disse dage, hvor bygedannelsesprocessen bare ligger og venter på, at en bestemt temperatur opnås. Derfor har vi et varsel ude om skybrud for en større del af Jylland, gældende fra mandag eftermiddag, oplyser meteorolog Jesper Eriksen, i en kommentar på DMI's hjemmeside.
Bygerne kan også være ledsaget af hagl og torden.