Rystende læsning: Hold fingrene fra skolerne - de små byers livsnerve

Vi har brug for liv i husene, et levende samfund, og mange ville egentlig gerne flytte hertil, om vi havde slået armene ud og budt velkommen i stedet for hele tiden stå og og fægte med sparekniven, kyse folk væk, lyder det i debatindlæg

Arkivfoto: Peter Broen

SKOLER:Skolebestyrelsen foreslår nu lukning af flere mindre skoler.

Rystende læsning, når man husker Venstres fornuftige valgløfter om ro på skolefronten, og at man ville støtte landdistrikterne.

(Der lød dengang også rosende ord om Tornby, der var i god udvikling, og man ville da også støtte ideen om et friplejehjem. Alligevel overvejer man så allerede nu at lukke Tornby Skole).

Alle de gode løfter er tilsyneladende glemt, og virkeligheden er blevet en ganske anden. Dette til trods for, at Søren Smalbro og naboborgmestrene lige har været ude at protestere mod den vilde omlægning af skat for små fritidslandejendomme, der skulle beskattes som parcelhuse.

Dette ville gøre de små ejendomme på landet alt for dyre at bebo - og i sidste ende usælgelige. En kæmpe trussel for landdistrikterne, som Smalbro gerne ville redde; men hvad hjælper dette, når han få dage efter selv kommer kommer med nye trusler mod landdistrikterne: skolelukninger?

(Der er allerede sagt ja til reduktion af busdrift og foretaget lukning af borgerserviceafdelingerne ude i oplandsbyerne)

Er målet slet og ret at få alt lukket alt ned ude i landområderne og få alt placeret i Hjørring?

Uden skoler (mødested) og børnepasning kan man ikke lokke aktive børnefamilier til vores skønne egn. Skolebestyrelsesformand og mor Gry Bruun Nielsen ville sikkert også betakke sig for at at slå sig ned, hvor alt er sparet væk. Andre har glemt alt om børn og tilvækst.

Vil man tiltrække nye borgere, hjælper det ikke at nedlægge alt.

Ja, vel koster det at drive en mindre skole, men at droppe den, kan på længere sigt komme til at koste os langt mere: Ingen børnefamilier vil slå sig ned i områder uden børnepasnings - og skoletilbud, og vi kan godt glemme alt om nye tilflyttere og øget børnetal i vores kommune.

At ophæve bopælspligten er en falliterklæring og redder intet; for gabende tomme, gamle parcelhuse, der blot benyttes et par uger om året, bringer os intet, bortset fra ejendomsskatten.

Vi har brug for liv i husene, et levende samfund, og mange ville egentlig gerne flytte hertil, om vi havde slået armene ud og budt velkommen i stedet for hele tiden stå og og fægte med sparekniven, kyse folk væk.

Glem ikke valgløfterne. Hold fingene fra skolerne, de små byers livsnerve. På lang sigt er vi bedst tjent med liv i hele kommunen - ikke forladte spøgelsesbyer.

Drop derfor den vilde idé. Vi har haft gys nok på grund af teateret.