Se billederne: Så er der igen gang i livemusikken: Spillestedet Huset har genåbnet som det første i Nordjylland
Spillestedet Huset i Aalborg er som et af de første i landet genåbnet efter nedlukningen i midten af marts
Opdateret 20. maj 2022 kl. 14:03
AALBORG: Huset i Aalborg har torsdag aften genåbnet som det første spillested i Nordjylland - og det andet i hele landet - efter at nedlukningen blev en realitet i midten af marts. Det sker, efter at det i fredags blev tilladt for landets spillesteder at afholde koncerter med op til 500 siddende publikummer.
Arrangementet er for længst udsolgt, og på scenen står jazzduoen Svaneborg Kardyb, der sørger for en god og tiltrængt koncertoplevelse for de 30 fremmødte, som sidder i små grupper ved caféborde - og naturligvis med god afstand.
Normalt har spillestedet en kapacitet på 90 siddende eller 120 stående publikummer, men i aften deltager altså kun 30 personer, så afstandskravet på én meter mellem hver gæst kan overholdes.
I den nærmeste fremtid følger flere koncerter på Huset. Eksempelvis den 12. juni, hvor gruppen Souvenirs gæster spillestedet i Hasserisgade.
Fredag kan du her på nordjyske.dk læse en reportage - og se flere billeder - fra aftenen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.