Vanvidskørsel

Vanvidsbilister kører i dyre biler: Så mange har politiet snuppet

Alt for mange kører stadig vanvidskørsel, og politiet har efterhånden en stor vognpark af dyre biler stående

Denne Lamborghini blev beslaglagt af politiet, efter at føreren blev stoppet efter at have kørt 236 km/t på motorvej E39 den 7. oktober. Arkivfoto: Torben Hansen

Denne Lamborghini blev beslaglagt af politiet, efter at føreren blev stoppet efter at have kørt 236 km/t på motorvej E39 den 7. oktober. Arkivfoto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Siden 1. april har Nordjyllands Politi beslaglagt 69 køretøjer efter de nye regler om vanvidsbilisme.

Det svarer til, at politiet beslaglægger en bil i Nordjylland omkring hver fjerde dag på grund af vanvidskørsel. Og det er især store og nyere biler som Tesla, Mercedes, BMW, Audi og en enkelt Lamborghini, der holder i politiets garage.

Det fortæller politikommissær i færdselsafdelingen, Thomas Ottesen.

- Det er altså ikke smadrekasserne, der holder der. Det er overvejende de dyre biler, vi har beslaglagt, siger han.

- Men det kan hænge sammen med, at det er dem, der oftest bliver taget for vanvidskørsel i forbindelse med hastighed.

Grafik:

Overrasket over antal

Thomas Ottesen er overrasket over, hvor mange biler, politiet har taget for vanvidskørsel - men især hvor mange, de bliver ved med at tage.

- Jeg kunne måske forstå, at der blev taget mange de første par måneder, fordi nogle blev overrasket over de nye regler. Men nu er de kendt vidt og bredt. Så jeg synes, det er vildt, at folk ikke tager ved lære af det, siger Thomas Ottesen.

Alene i oktober blev 11 køretøjer beslaglagt for vanvidskørsel.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke laver en konsekvensberegning af, at man kan risikere at miste sin dyre bil.

Udover en enkelt lastbil og en motorcykel, så er resten af de beslaglagte køretøjer personbiler eller varebiler.

Flest køretøjer tage for spiritus

28 køretøjer er taget, efter bilisten har kørt med en promille over 2,00

22 køretøjer er taget, hvor bilisten enten kørte mere en dobbelt så hurtigt som det tilladte - eller over 200 km/t.

19 biler er taget for hensynsløs kørsel eller for at have udsat andre for fare.

Syv af de beslaglagte biler har været leasede.

Afventer stadig retssager

Ifølge de nye regler kan køretøjet blive konfiskeret, hvis man kører vanvidskørsel. Det kræver dog, at domstolene først afsiger dom om konfiskation, og indtil videre har ingen af de nordjyske sager været for retten.

Derfor holder de stadig og afventer på nogle af politiets adresser.

- Når vi beslaglægger bilen, så står køretøjet på en af vores placeringer indtil der er afsagt endelig dom om, hvorvidt køretøjet skal konfiskeres eller genudleveres, fortæller Thomas Ottesen.

Bliver den dyre Mercedes eller Lamborghini konfiskeret ved dom, så bliver den sat til salg på auktion, og så ryger pengene lige i statskassen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.