Klip: Så mange er givet for brug af håndholdt mobil til nordjyder

Det er især de unge mellem 17 og 34 år, som har svært ved at lade telefonen være

Det er hverken lovligt at tjekke Facebook, svare på SMS'er eller at sætte GPS'en, hvis man gør det håndholdt, mens man kører bil.

Det er hverken lovligt at tjekke Facebook, svare på SMS'er eller at sætte GPS'en, hvis man gør det håndholdt, mens man kører bil.

”Kør bil, når du kører bil” og ”læg mobilen, så er du lægger”.

Du er uden tvivl stødt på en eller begge kampagner fra Rådet for Sikker Trafik, men selvom mange nordjyder – og danskere generelt – er blevet eksponeret for budskaberne, er der alligevel mange, der stadig vælger at køre bil og bruge den håndholdte mobiltelefon samtidig.

En ny opgivelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension viser, at der i årets første seks måneder blev uddelt ikke færre end 14.028 klip i landet til bilister, der brugte håndholdt mobiltelefon bag rettet. Tallene kommer fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Alt for mange trafikanter har svært ved at lade deres mobil være, selv om de ved, at det er både ulovligt og risikabelt. Og de her tal viser med al tydelighed, at vi stadig har en stor udfordring. Derfor skal vi alle blive ved med at minde hinanden om, at man skal holde hænderne på rattet og øjnene på trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse.

Næsthøjest i landet

Ud af de 14.028 klip, som altså blev givet nationalt fra januar til og med juni, er der kun én politikreds i landet, som fik flere klip end Nordjyllands politikreds.

Her måtte politiet 1606 gange uddele klip, mens altså Københavns politikreds hele 3132 gange gjorde det samme.

Fordelt på alle landets politikredse ser det således ud:

Yngre har svært ved at lade være

Rådet for Sikker Trafik og Forsikring& Pension har gennemført en undersøgelse blandt mere end 5000 bilister, og her svarer knap hver 8. bilist, at vedkommende ”meget ofte”, ”ofte” eller ”en gang imellem” bruger telefonen håndholdt, mens vedkommende kører bil.

Ser man mere aldersspecifikt, er det især de 17-34-årige, som har svært ved at lade telefonen være urørt, når de kører bil.

I gruppen svarer flere end hver 4., at de bruger håndholdt mobil, når de kører bil.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden