Sangeren Clovis flygtede fra Malawi til Frederikshavn: - Musik giver mig plads til at trække vejret

Osée Clovis Nkezabahizi mistede sin far og store dele af sin barndom til krig og ødelæggelse. Efter flere år i en flygtningelejr havnede han i Frederikshavn som 12-årig – og siden er han gået benhårdt efter at opfylde sin drøm om at sprede glæde gennem sin musik

25-årige Osée Clovis Nkezabahizi er født i Burundi, og i dag bor og arbejder han i Aarhus. Men han betragter stadig Frederikshavn som sit hjem. Privatfoto

25-årige Osée Clovis Nkezabahizi er født i Burundi, og i dag bor og arbejder han i Aarhus. Men han betragter stadig Frederikshavn som sit hjem. Privatfoto

FREDERIKSHAVN/AARHUS:I januar sidste år befandt Osée Clovis Nkezabahizi sig pludselig til en musikfestival i den indiske millionby Chennai. Forinden havde han udgivet nummeret "Rover", og det nummer var festivalbookerne faldet over på YouTube.

Derefter var den unge sanger blevet kontaktet, og så var det ellers af sted til Indien og Chennai, hvor han og bandet optrådte foran 15.000 ellevilde tilskuere. En koncert, der varede cirka et kvarter, men som ”føltes som 30 sekunder”.

- Det virker stadig helt absurd, når jeg tænker tilbage. Altså, der var næsten lige så mange mennesker, som der bor i hele Frederikshavn. Og de gik jo alle sammen helt amok, fortæller 25-årige Osée Clovis Nkezabahiz, der har gjort sit mellemnavn til sit kunstnernavn.

Han fortsætter:

- Lige før vi gik på scenen, fik jeg et flashback og kom til at tænke på, hvor meget jeg er gået igennem. Hele vejen fra tiden i flygtningelejren og til i dag.

Det var i januar 2019.

I begyndelsen og midten af 00’erne foregik Osée Clovis Nkezabahizis hverdag i en stor flygtningelejr i Malawi i det sydøstlige Afrika. Her tilbragte han adskillige år af sin barndom, før han og familien i 2007 flygtede til Danmark og havnede i Frederikshavn. I dag bor og arbejder sangeren i Aarhus, hvor han lever af det, han elsker: At lave musik, der skubber danse- og livsglæden i den rigtige retning – og får folk til at glemme virkelighedens problemer. Bare for en stund.

Flygtning og frederikshavner

Osée Clovis Nkezabahizi, der er født i Burundi, var kun 12 år, da han kom til Frederikshavn – med flere års tabt barndom og borgerkrig i bagagen. En krig, der også tog livet af hans far, da Osée blot var en lille dreng.

Osée Clovis Nkezabahizi tilbragte mange år af sin barndom i en flygtningelejr. Privatfoto

Osée Clovis Nkezabahizi tilbragte mange år af sin barndom i en flygtningelejr. Privatfoto

Efter seks-syv år i flygtningelejren var omvæltningen enorm, da familien – mor og otte børn – pludselig stod i Nordjylland: Osée skulle lære et helt nyt sprog og en helt ny kultur at kende. Kort sagt: Han skulle starte forfra.

- Jeg syntes, det var underligt, at jeg skulle have madpakke med hver dag, når jeg var vant til, at der sagtens kunne gå en dag, uden at jeg fik noget at spise. Og at man godt kunne få en plads i lokalet, selvom man kom fem minutter for sent, siger han.

- Også det der med, at man kunne gå ud, selvom det var mørkt. Jeg skulle virkelig lære mig selv, at det ikke var farligt i Danmark. Og jo, så fandt jeg også ud af, at man kan dyrke sport på is. Det anede jeg ikke! tilføjer Osée Clovis Nkezabahizi og griner.

Osée Clovis Nkezabahizi har tilbragt mange timer i fodboldklubben Bangsbo Freja i Frederikshavn. Ifølge ham et godt sted for integrationen. Privatfoto

Osée Clovis Nkezabahizi har tilbragt mange timer i fodboldklubben Bangsbo Freja i Frederikshavn. Ifølge ham et godt sted for integrationen. Privatfoto

Samtidig stod han midt i puberteten og kæmpede også med at lære sig selv at kende.

- Det var virkelig en forvirrende tid, for jeg var jo også ved at finde min egen identitet. Heldigvis tog Frederikshavn godt imod mig, og jeg fik hurtigt mange venner. Både i skolen, i fodboldklubben og så videre.

- Selvfølgelig vil der altid være nogle mennesker, der synes, det er vigtigt, hvilken hudfarve jeg har. Det var der også dengang. Men som troende har jeg nemt ved at tilgive folk: Der er ikke nogen, der skal have den magt over mig. Jeg vil ikke bruge tid og energi på nogle få, der har nogle mærkelige holdninger, siger han.

Den 25-årige sanger startede i en specialklasse på Munkebakkeskolen, som nu er lukket. Siden skiftede han til Hånbækskolen, som ses i baggrunden. Privatfoto

Den 25-årige sanger startede i en specialklasse på Munkebakkeskolen, som nu er lukket. Siden skiftede han til Hånbækskolen, som ses i baggrunden. Privatfoto

I 2016 flyttede han fra Frederikshavn – og til Aarhus, hvor vilkårene for en karriere i musikbranchen er væsentligt bedre. Her har han sit professionelle netværk, og det er her, han indspiller og øver med sit band. Men Frederikshavn er stadig det sted, Osée betragter som sit hjem: Det er der, de gode minder er flest. Der, han tilbragte den lykkelige del af sin barn- og ungdom.

- Jeg tager tit hjem til Frederikshavn, og to af mine brødre bor der stadig. Nogle gange går jeg en tur forbi min gamle skole eller Bangsbo Freja, hvor jeg gik til fodbold, fortæller han.

Musikken skaber glæden

Den 25-årige sanger elsker at dyrke kreativiteten: Han skriver digte, han maler, og han danser. Men professionelt har han fokus rettet mod musikken. En interesse, der allerede opstod i flygtningelejren i Malawi, hvor sang, musik og dans udgjorde en af hverdagens få glæder – særligt i lejrens kirke, der blandt andet husede et større gospelkor.

- Jeg vil gerne inspirere andre. Hvis jeg kan blive til noget med den baggrund, jeg har – så kan andre også. På den måde fylder min fortid meget i min musik. Jeg vil gerne vise, at man kan nå langt, hvis man arbejder hårdt, siger den 25-årige sanger. Privatfoto

- Jeg vil gerne inspirere andre. Hvis jeg kan blive til noget med den baggrund, jeg har – så kan andre også. På den måde fylder min fortid meget i min musik. Jeg vil gerne vise, at man kan nå langt, hvis man arbejder hårdt, siger den 25-årige sanger. Privatfoto

Og netop den glæde, som musikken skaber, er også fundamentet i Clovis' egen musik, der genremæssigt befinder sig et sted mellem afrobeat og pop. Et meget bevidst valg, der er udtryk for en stor kærlighed til den afrikanske musik kombineret med en dyb fascination for vestlig popmusik og popkultur.

- Det er Afrika, der møder Vesten, og det er musik, der skaber en fest, fortæller sangeren og tilføjer:

- Men det er ikke kun sjov og ballade for mig. Jeg vil gerne tæt på folk, og først og fremmest vil jeg gerne have, at folk får noget godt ud af at lytte til min musik. Det tror jeg, jeg gør bedst ved at sprede god energi – og få folk til at danse.

- Jeg vil gerne inspirere andre. Hvis jeg kan blive til noget med den baggrund, jeg har – så kan andre også. På den måde fylder min fortid meget i min musik. Jeg vil gerne vise, at man kan nå langt, hvis man arbejder hårdt.

- Jeg havde i hvert fald aldrig troet, at jeg – en ung frederikshavner med flygtningebaggrund og huller i skoene – skulle optræde foran 15.000 festivalgæster i Indien. Det er jeg virkelig taknemmelig for.

Clovis har blandt andet optrådt på spillestedet Voxhall i Aarhus og på Teglværket i København, hvor han varmede op for Diamond Platnumz, som i øjeblikket er et af de største musiknavne i Afrika. En af drømmene er at spille på Nibe Festival. Pressefoto

Clovis har blandt andet optrådt på spillestedet Voxhall i Aarhus og på Teglværket i København, hvor han varmede op for Diamond Platnumz, som i øjeblikket er et af de største musiknavne i Afrika. En af drømmene er at spille på Nibe Festival. Pressefoto

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.