Særligt én nordjysk kommune bruger for få penge på velfærd - få overblikket her

Der er stor forskel på, at de millioner, som nordjyske kommuner har afsat, bliver brugt

Velfærdspenge går blandt andet på børneområdet. Foto: Ritzau

Velfærdspenge går blandt andet på børneområdet. Foto: Ritzau

NORDJYLLAND:Et underforbrug på 2,9 milliarder kroner lyder umiddelbart som en god ting, når det handler om kommunernes budgetter. Men når det er penge, der ikke bliver brugt på velfærd, er det ikke godt nok.

Det mener fagforbundet FOA, der derfor vil have ændret budgetloven.

Nogle danske kommuner brugte i 2020 flere penge, end der var afsat til velfærd, men alligevel brugte mange kommuner langt færre, og derfor er der altså samlet brugt 2,9 milliarder for lidt.

En af højdespringerne i forhold til underforbrug, som FOA fremhæver, er Hjørring Kommune. Her undlod man i 2020 at bruge 53 millioner kroner, som ellers var øremærket til velfærd til kommunens borgere.

- Vi oplever, at vores velfærd forsvinder i stram og unødvendig lovgivning. Meningen med budgetloven er at styre økonomien og forhindre, at udgifterne løber løbsk, men i stedet oplever vi, at loven forhindrer, at velfærden kommer ud til borgerne, siger næstformand i FOA Thomas Enghausen i en pressemeddelelse.

I nedenstående kort kan man se, om den kommune, man bor i, bruger mere, det samme eller mindre end budgetteret på velfærd.

FOA betegner et stort mindreforbrug i klassen 400 til 50 millioner under budget, et mindreforbrug på 49 til 5 millioner under budget, et budget i balance med mellem fem millioner under og over budget og et merforbrug er alt på mere end fem millioner over budgettet.

Underforbrug i Nordjylland

Tager man de regionale briller på for Nordjylland, brugte alle kommuner – med undtagelse af Rebild Kommune og Aalborg Kommune – færre penge på service i 2020 end aftalt.

Det kan, ifølge FOAs næstformand, Thomas Enghausen, skyldes budgetloven, som kan få kommunerne til at være ekstra forsigtige med forbruget.

- Det er hul i hovedet. Vi skal sætte kommunerne fri, siger Thomas Enghausen og fortsætter:

- For det første skal grænsen for offentligt underskud hæves fra 0,5 til 1,0 procent. Det kan vi allerede efter EU-reglerne, og det bliver anbefalet af vismændene. Og så skal budgetloven have mere fleksible flerårige budgetrammer, blandt andet så kommunerne kan overføre midler mellem de enkelte budgetår.

Budgetloven skal til efteråret revideres, og her vil FOA altså have fokus på, at de penge, der er afsat, skal bruges.

- Det giver ikke nogen mening at straffe kommuner for at bruge deres egne penge. Den danske økonomi er sund, så derfor giver den slags drakoniske strafferegimer ingen mening, siger Thomas Enghausen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.