Se med live, når Clement Kjærsgaard debatterer fremtidens Danmark med Karl Erik Stougaard
Musikkens Hus sender live fra debat om fremtidens Danmark. Clement Kjærsgaard er vært, mens blandet andre Nordjyskes chefredaktør Karl Erik Stougaard deltager i debatten

Pr-foto
Clement Kjærsgaard har i en række online debatter varmet op til Musikkens Hus’ demokratifestival Demokratiets Genklang, der finder sted til efteråret. Søndag klokken 11 finder den sidste sted, og du kan følge med her, når der bliver livestreamet gratis.
Debatterne har drejet sig om visioner for fremtidens Danmark og i denne sidste af forårets opvarmningsdebatter stiller han spørgsmålet ”Hvad er demokratiet?”.
Med udsigt over Limfjorden får Clement Kjærsgaard besøg af journalist og forfatter Birgithe Kosovic, journalist og debattør Noa Reddington, kommunikationsrådgiver og tidligere forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost og ansvarshavende chefredaktør for Det Nordjyske Mediehus Karl Erik Stougaard.
De fire gæster vil give deres besyv med om demokratiet og visionerne for Danmarks fremtid.
Det er også muligt at tage del i debatten som seer. Du kan dele dine synspunkter eller stille spørgsmål i kommentarsporet på Facebook eller sende dine spørgsmål på forhånd. De kan sendes til mailadressen genklang@musikkens.dk. Skriv ”E-debat med Birgithe Kosovic og Noa Redington” i emnefeltet.
Du kan følge debatten live her søndag 23. maj kl. 11.00
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.