Sidste skoledag: Politiet rykker ind i Fårup Sommerland
Når Nordjyllands ældste folkeskoleelever holder sidste skoledag, bliver det i selskab med politi og anklagemyndighed
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:19
NORDJYLLAND: De ældste folkeskoleelever er godt på vej mod læseferien inden de mundtlige eksamener, og det bliver - for manges vedkommende - fejret i Fårup Sommerland.
Når parken åbner fredag 24. maj for elever på sidste skoledag, bliver det også med deltagelse af repræsentanter fra Nordjyllands Politi.
- Vi vil være der fra kl. 10 med vores lokalbetjente og anklagemyndigheden, og vores samarbejdspartnere i SSP vil også være til stede, fortæller vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup fra Nordjyllands Politi.
Teksten fortsætter under billedet.
Et er at vise sig synlig blandt de unge. Men det er ikke det primære formål med fredagens øvelse i Fårup Sommerland.
- Vi har et særligt område, vi gerne vil tale med de unge mennesker om, og det er dette her med deling af billeder på nettet. Det kan være billeder, som er blufærdighedskrænkende og billeder, man sender videre, siger Kenneth Ginnerup.
Ønsket om oplysning udspringer blandt andet af Umbrella-sagen fra 2018 samt eksempelvis drabsvideoen fra Marokko, som blev delt elektronisk.
- Så det handler om adfærd - hvad man gør, og hvad man ikke må gøre. Man skal tænke sig om, forklarer vicepolitikommissæren.
- Og så vil vi selvfølgelig bare gerne generelt have en god snak med de unge og være til stede for at skabe tryghed, tilføjer han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.