Skarp og kreativ taleskriver vil være hver en krone værd

"Statsministeriet søger en erfaren taleskriver med en skarp og kreativ pen til et barselsvikariat".

Sådan står der i en jobannonce fra de senere dage.

I forholdsvis god tid, inden Folketinget åbner igen om lidt over tre uger - og statsministeren skal stå klar med sin åbningstale om rigets tilstand - søger Statsministeriet en ny medarbejder til Presse- og kommunikationskontoret.

"Din primære opgave vil være at bidrage til udarbejdelse af taler for statsministeren. Arbejdet vil også omfatte andre opgaver, hvor klar kommunikation er i fokus", hedder det i stillingsopslaget.

Her fremgår det også, at det kræves, at man skriver godt og skarpt, og at man er flydende i såvel dansk som engelsk.

"Du skal have et sikkert øre for de gode sætninger og være en solid formidler. Du skal have erfaring med at skrive taler, og det er en fordel, hvis du interesserer dig for samfundsforhold og har gode analytiske evner".

Rækkefølgen er pudsig. Man skal åbenbart først og fremmest være god til at formulere sig - og hvis man så ovenikøbet viser sig at være interesseret i samfundsforhold, jamen, så træd da endelig nærmere. Først sprog, så indhold.

Det handler tydeligvis om formidling - og i mindre grad om dyb indsigt.

Det flugter jo egentlig meget godt med den opfattelse, som man - set udefra - kan have af alt, hvad politikere på et vist niveau måtte have af ikke bare taleskrivere, men også personlige rådgivere (til tider omtalt som spindoktorer).

Først og sidst handler det om at få den pågældende politiker til at tage sig bedst muligt ud og få formidlet det helt rigtige budskab på det helt rigtige tidspunkt. Med henblik på bedre meningsmålinger og i sidste ende genvalg.

Uden på noget tidspunkt at blive spurgt, om de synes, at det var en god idé, er vælgerne selv med til at betale for, at politikerne kan tage sig særligt godt ud. For taleskrivere og rådgivere er naturligvis ikke betalt af partikassen/medlemmer, men af fælleskassen, og lige hér mangler den sjældent noget. Der kan altid godt lige presses én taleskriver eller én personlig rådgiver mere ind på gangene på Christiansborg.

Det kan være fristende at søge stillingen. Især fordi man diverse steder på nettet kan klikke sig frem til, at månedslønnen godt kan snige sig om på den pæne af 60.000 kr., i nogle tilfælde åbenbart hele 80.000 kr.

Men dels skal man "kunne trives i en omskiftelig hverdag i et stærkt fagligt miljø, hvor opgaverne er forskelligartede, og hvor du arbejder tæt sammen med resten af huset" - og "omskiftelig hverdag" er som bekendt et andet ord for endeløse arbejdsdage og yderst sparsom søvn.

Dels skal man være helt usædvanlig skarp og kreativ for at kunne komme skrive sig uden om alle de møgsager, som SVM-opfindelsen har bunket sammen på noget nær rekordtid:

At politikere bliver ved med at finde milliarder i fælleskassen - samtidig med at kommuner og regioner skriger efter flere penge (og bliver spist af med en hurtig reparations-milliard). 

At sundhedsvæsenet tydeligvis sejler i et af verdens rigeste lande (og bliver spist af med en hurtig reparations-milliard). 

At det nyeste indkøb af artilleri fra israelske Elbit meget nemt kan vise sig at være dybt anløbent. 

Og så har man endda slet ikke nævnt en helt uhørt fodslæbende klimapolitik, hvor absolut intet haster, den højst betænkelige Samsam-sag, de besynderligt gammeldags metoder over for Pusher Street på Christiania - og en koranafbrænder-lovgivning, der gør blandt andre kunstneres ret til at kritisere andres tro og tankegang til en kriminel handling af frygt for repressalier fra mørkemænd. Her lader man helt frivilligt mørket brede sig.

En skarp og ikke mindst kreativ taleskriver, der kan skrive sig ud af det - og få statsministeren til tale sig ud af det og vende det hele til sin egen (og regeringens) fordel - vil være hver en krone værd.