Skolelukninger: Løftebrud af værste skuffe

 <i>Arkivfoto: Martin Damgård</i>

Arkivfoto: Martin Damgård

SKOLELUKNINGER:Skal vi nu virkelig igen-igen til at bruge kræfter og tid på at diskutere, om vi skal beholde vores landsbyskoler?

Der er åbenbart politikere i Aalborg Byråd, der mener, at de kan redde kommunes økonomi ved at lukke vores skoler i landsbyerne.

De sad jo ellers i Bislev ”Aktivitetshus” i oktober 2021 og lovede, at det skam fortsat var og er Aalborg Kommunes politik, at landsbyskolerne skal bestå, så længe det er et godt tilbud til børne, og det har jeg ikke hørt, at der er utilfredshed med.

Så det er simpelthen løftebrud af værste skuffe, I har gang i, så vær dog mandfolk og sæt det ind i jeres valgprogram til næste kommunevalg, hvis det er det, I vil.

Aalborg Kommunes skattefinansierede budgetter er på knap 12 milliarder kr.

Der er kun to et halvt år til næste kommunevalg, så I kan højest nå at spare 30-40 mio., er det nu bøvlet værd at øge politikerleden på.

Aalborg Kommunes skoler er nedslidte, nok især i Aalborg by, grundet manglende vedligeholdelse. Den pædagogiske standard kender jeg ikke, så den udtaler jeg mig ikke om, men lad dog være med at tørre de lidt dyre landsbyskole af på skolevæsenet i Aalborg by.

Nej, - kære borgmester, rådmænd og politikere, der sidder på hver sin kasse, få nu flyttet penge over i skolevæsenet, det er der fremtiden for Danmark ligger.

Der skal lyde en stor tak fra Bislev Samråd til Leo Helmer, formand for LAK, for hans utrættelige kamp for at landsbyerne i vores kommune bliver tilgodesete i på lige fod med den øvrige kommune.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.