Skydevåben beslaglagt under ransagning

37-årig anholdt på ejendom nær Sindal

Nordjyllands Politi beslaglagde et jagtgevær med tilhørende ammunition under ransagningen af ejendommen ved Sindal. Arkivfoto

Nordjyllands Politi beslaglagde et jagtgevær med tilhørende ammunition under ransagningen af ejendommen ved Sindal. Arkivfoto

SINDAL:En 37-årig mand fra Sindal-området bliver torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, efter at Nordjyllands Politi onsdag fandt et jagtgevær og ammunition til det under en ransagning på mandens ejendom.

Efterforskningslederen, politikommissær Mikkel Brügmann, oplyser i en pressemeddelelse, at politiet desuden fandt cirka 90 gram amfetamin under ransagningen.

Den 37-årige mandlige beboer blev anholdt på stedet, og han er sigtet for besiddelsen af våbnet og for besiddelse af ulovlige stoffer, som politiet på grund af mængden mistænker er med henblik på videresalg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.